Illustration: Mai-Britt Amsler
Illustration: Mai-Britt Amsler
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 11 / 2020

Sparekrav på konsulenter er ”bullshitbingo”

Kommunerne skal spare 500 millioner kroner på eksterne konsulenter næste år og i alt en milliard i 2025. Det bliver en noget nær umulig opgave, lyder det fra et stort flertal af borgmestre i rundspørge.

Eksterne konsulenter skal ud, og velfærd skal ind. Sådan lød det fra finansminister Nicolai Wammen (S), efter økonomiaftalen var landet i forrige uge. Aftalen betyder nemlig, at landets kommuner skal bruge 500 millioner kroner færre på eksterne konsulenter i 2021, og i 2025 skal forbruget være sænket med en milliard kroner.

Men spørger man landets borgmestre, er det urealistisk, at der på konsulentkontoen kan findes så store beløb, som i stedet kan bruges på den borgernære velfærd. I en rundspørge foretaget af Nyhedsmagasinet Danske Kommuner svarer 33 ud af 43 borgmestre, at deres kommune i lav eller meget lav grad kan bidrage med deres andel af konsulentbesparelserne.

– Vi bruger i forvejen så få eksterne konsulenter som overhovedet muligt, siger Brønderslevs borgmester Mikael Klitgaard (V) og fortsætter:

Skriv hvad du søger