Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 11 / 2020

Netværk

/// Jobskifte

Mariagerfjord henter ny topchef i Odense

Mariagerfjord Kommune henter sin nye kommunaldirektør i Odense. Det bliver nemlig Anne Velling, administrerende direktør for Odense Kommunes by- og kulturforvaltning, der 1. august sætter sig i stolen som ny administrativ topchef i Mariagerfjord efter Lars Clement, der 1. marts skiftede til kommunaldirektørstillingen i Skanderborg.

Anne Velling er 52 år og cand.scient.pol. Efter sin eksamen fra Aarhus Universitet i 1996 blev hun fuldmægtig ved Odense Universitetshospital. Året efter rykkede hun til amtets administration som udviklingskonsulent og var senest projektleder med ansvar for fordelingen af amtets medarbejdere til nye myndigheder i forbindelse med strukturreformen og amtets nedlæggelse. Selv skiftede Anne Velling til Odense Kommune i 2006, hvor hun blev leder af direktørsekretariatet og fra 2010 sekretariatschef for byråd og økonomiudvalg. I 2011 blev hun chef for bystrategisk stab i borgmesterforvaltningen. Herfra rykkede Anne Velling i august 2013 til Slagelse Kommune som udviklingsdirektør (med ansvar for fire fagcentre: Kultur, Fritid og Borgerservice, Plan og Byg, Teknik og Miljø samt Vækst og Byudvikling). I februar 2015 vendte hun tilbage til Odense Kommune som administrerende direktør for by- og kulturforvaltningen. Det er herfra, at hun rykker til Mariagerfjord som kommunaldirektør. Privat bor Anne Velling i Odense og er gift med Søren Lind Christiansen, der er direktør for professionshøjskolen Absalon på Sjælland. 

Ministeriel chef til Brøndby som direktør

Brøndby Kommune har ansat Bente Skovgaard Kristensen, afdelingschef i Kulturministeriet, som ny direktør for børne-, kultur- og idrætsforvaltningen efter Helge Skramsø, der er gået på pension.

Skriv hvad du søger