Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 11 / 2020

Kreativitet er det sidste, vi må miste, og det første, vi skal bruge ressourcer på

I disse COVID-19 tider er bekymring og usikkerhed hos personalet to store spørgsmål, som ledelsen skal finde optimistiske svar på.
tekst Helene Bækmark, fhv. kommunaldirektør Konsulent med eget firma, BBLIK

Så snart det er muligt, vil rigtigt mange af os have et stærkt ønske om at vende tilbage til den kendte hverdag, den kendte faglige praksis og de kendte møder mellem borger og fagperson. Der vil hos personalet i kommuner og regioner være faglig bekymring for alle de borgere,

hvis behov for en tid ikke er blevet mødt og de borgere, der har fået det dårligere. Mange fagpersoners iboende ansvarsfuldhed vil være stærkt optaget af at nå frem til disse borgere – at møde dem igen og at hjælpe dem igen. Borgerne vil også være optaget af at kunne genoptage hverdagen, som den var. Sandsynligheden er, at vi møder hinanden på kendte måder. COVID-19 som sundhedskrise kommer til grundlæggende at påvirke vores mulighed for at levere velfærd fremover, og vores finansieringsmulighed kan komme under pres. Lige nu er det langt fra sikkert, at vi kan vende retur til de kendte metoder og måder at skabe velfærd på. Det kan samtidigt være, at borgernes behov har ændret sig. Behov er nemlig også i den offentlige sektor både autentiske med udspring i borgernes unikke behov og udbudsformet derhen, hvor borgerne tager imod de tilbud, der er. Borgerne oplever lige nu en forandret virkelighed, og det kan have ændret deres oplevelse af, hvad de har brug for af bistand fra kommuner og regioner. Det optimistiske svar fra ledelsen skal handle om, hvor meget vi lærer af kriser, og at vi sammen skal tro på, at vi kan finde løsninger, der er bedre egnet til de nye rammer og vilkår. Mere uddybende skal ledelsens svar handle om, at vi skal bruge kræfter på at få disse løsninger udviklet, at vi skal arbejde med at få ændret vores syn på, hvad der er godt og muligt og – endelig – at få fundet ud af, hvordan disse nye justerede måder kan sprede sig i vores organisationer og blive den næste normale velfærd. Nøgleordet er kreativitet. Ledelsens opgave er at skabe fokus på kreativitet, så vi kan ”hælde

de nye ideer på flasker” og gøre det til den næste organisatoriske strategi og den nye faglige praksis. Helt konkret er der en række ting, som ledelsen kan gøre. 

Skab rum for kreativitet

Skriv hvad du søger