Illustration: Morten Voigt
Illustration: Morten Voigt
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 11 / 2020

Fællesskaber er politikernes brændstof

Det er vigtigt, at vi får mere forståelse for fællesskabets psykologi, mener tre forskere, der har analyseret kommunalpolitikernes svar i en stor undersøgelse. De mener, at vi bør finde et dansk ord for ”community” og fremelske rammer, der motiverer politikerne.

Lokalpolitikernes motivation for at udøve politisk ledelse og blive ved i politik stammer fra en følelse af tilknytning og ansvar for de fællesskaber, kommunen består af. Derfor kan man med fordel fremelske de rammer, der motiverer politikerne, lyder anbefalingen fra en gruppe forskere, der er gravet dybere ned i en undersøgelse, hvor man har spurgt alle landets lokalpolitikere.

Man kan af og til høre en lokalpolitiker blive udskammet for at varetage sin egen landsby eller sit eget nabolags interesser på bekostning af det store kommunale fællesskab. Men det skal man måske lige passe lidt på med, for det kan være motivationsdræbende for en lokalpolitiker. 

For tilknytningen og ansvarsfølelsen for de fællesskaber, kommunen består af, er en stærk psykologisk drivkraft for lokalpolitikerne og ofte årsagen til, at han eller hun gider engagere sig i kommunalbestyrelsesarbejde.

Det er en af de konklusioner, forskerne Lene Holm Pedersen, professor Institut for Statskundskab Københavns Universitet, Benedikte Brincker, professor Sociologisk Institut, og Lotte Bøgh Andersen, professor Institut for statskundskab Aarhus Universitet, drager, efter de er gået dybere ned i en undersøgelse, der blandt andet giver svar på lokalpolitikernes motivation.

– Man kan godt tænke i at fremelske nogle rammer for de motivationstyper, der driver lokalpolitikerne. Man kan gøre det legitimt, at man er optaget af sit lokalområde, siger professor Lotte Bøgh Andersen.

Fra Byrådet

I Nyhedsmagasinet Danske Kommuner er vi optaget af at give en stemme til de almindelige politikere i landets byråd. Derfor bringer vi i hvert nummer serien ”Fra byrådet”. Her vil politikerne fortælle om det, der optager dem lige nu, sætte ord på arbejdsvilkårene som politiker eller andet aktuelt fra det politiske liv i kommunerne. 

Community kan noget

Lotte Bøgh Andersen og hendes kollegaer kan godt lide det engelske ord ”community”, fordi det både betyder lokalsamfund, et geografisk sted, og et relationelt fællesskab. Det er den kombination, der kan motivere til både politisk og administrativt lederskab. Fornemmelsen af fællesskab opfylder grundlæggende menneskelige behov. Det er den særlige form for ansvarsfølelse for fællesskaberne, der er relevant at se på, for den kan motivere til at blive i politik og udøve politisk ledelse.

– Kommuner er store og består af mange fællesskaber – nabolaget, landsbyen og så videre. Den her forskning modbeviser den tankegang, der fører til, at man kritiserer politikere for at tænke for meget på deres community. I stedet skal man sige, ”Hvor er det godt, at du også tænker på dit lokalsamfund, det kan du udnytte”. Man kan lave nogle fora, hvor lokalpolitikerne også kommer i spil for det lokalmiljø, der er underliggende for kommunen. Samtidig skal de ikke kun være i spil der, de skal også være i spil i det fællesskab, der er kommunen, siger Lotte Bøgh Andersen.

 – Vores undersøgelse viser jo, at politikerne også er motiverede i både det ene og det andet fællesskab. Der er ingen modsætning mellem det fællesskab, der er kommunen, og det fællesskab, der er landsbyen, eller det enkelte nabolag. Derfor er det en god ide at skabe nogle alternative muligheder for at udøve politisk ledelse og samtidig opfordre til politisk ledelse på et endnu mere decentralt niveau end kommunen, samtidig med at man holder fast i, at når man sidder i byrådet, så er man også ansvarlig i det fællesskab, der er kommunen, siger Lotte Bøgh Andersen.

LÆS OGSÅ Jeg kan ikke lade være med at mene noget
FOR ABONNENTER

Fællesskabets psykologi

De tre forskere har for nylig udgivet en artikel om emnet i det videnskabelige tidsskrift Public Management Review.

Undersøgelsen, som forskerne er gået dybere ned i, blev udarbejdet af Kommunernes Landsforening i samarbejde med Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse ved Aarhus Universitet i 2019. Her sendte man spørgeskemaet til landets 2463 kommunalbestyrelsesmedlemmer, hvoraf 946 svarede.

Forskerne beskæftiger sig med det forskningsfelt, der hedder ”Community Psychology”. Fornemmelsen af fællesskab opfylder som sagt et basalt behov hos de fleste mennesker. Men forskerne går videre og fokuserer på, hvordan man motiveres til at tage ansvar for fællesskaber. 

”Sidstnævnte motivation rækker ud over én selv og kan være drivkraft bag ledelsesmæssig adfærd. Det giver med andre ord både energi og mening at bidrage til at forme fællesskabets fremtid og imødegå mulige udfordringer”, skriver forskerne.

– Vi finder i undersøgelsen, at meget af den energi, der er til udføre politisk handling og blive ved med at gøre det, den kommer fra den fællesskabsfølelse i forhold til communities på forskellige niveauer, siger Lotte Bøgh Andersen.

Forskerne har talt med rigtig mange lokalpolitikere og ansatte i kommunerne. Lotte Bøgh Andersen nævner Faurskov Kommune som et godt eksempel. Her går begrebet ”sense of community responsability” op i en højere enhed.

– Faurskov er en sammenstykket kommune efter reformen i 2007 med mange små lokalsamfund. Alligevel er det lykkedes dem at få en ”sense of community responsibility” både på kommuneniveau og nede i lokalsamfundene, som kommunen består af. Når man for eksempel har en landsby som Lauerbjerg med engagerede borgere, så er det ikke modsætningen til at være engageret i Faurskov Kommune, siger Lotte Bøgh Andersen.

En anden kommune, hun har talt meget med, er Høje Taastrup på Københavns Vestegn.

LÆS OGSÅ Søren i kamp for syvende gang
FOR ABONNENTER

  Her har man udfordringer omkring udsatte boligområder som Taastrupgaard. Her er der en tænkning, der siger, at det at gøre noget for et udsat boligområde kan være en drivkraft i et politisk lederskab, der kan bruges til at bidrage til hele kommunen. De udelukker ikke hinanden. Respekt for den energi, der kommer fra kommuneniveau, og den energi, der kommer fra de mindre fællesskaber. Tankegangen er indlejret i fællesskabsfølelsen i kommunen, siger Lotte Bøgh Andersen.

Lad os finde et dansk ord

– Community er som sagt et godt ord, fordi det understreger, at det handler om relationelle fællesskaber og et fysisk sted, siger Lotte Bøgh Andersen.

Kombinationen motiverer både til lokalpolitisk ledelse og til at (for)blive en del af en organisation, som skaber værdi for borgerne og for samfundet.

Forskerne mener, at det ville være godt at finde et dansk ord, der dækker det samme. Det er vigtigt at adressere både oplevelsen af fællesskab og mulighederne for at tage ansvar for fællesskab. Forskerne mener for det første, at vi skal skabe mere viden om, hvordan formelle og uformelle ledere skaber gode betingelser for fællesskabet i organisationer. 

De peger på, at der vil være viden at hente ved at studere, hvilken ledelsesadfærd har betydning for oplevelsen af community blandt medarbejderne. De tre forskere mener også, at vi for det andet skal dyrke og fejre de mennesker, der faktisk tager ansvaret for lokale fællesskaber. 

”Det gælder i særlig grad for respekten for vores lokalpolitikere. Tilliden til politikere er generelt under pres, og vores forskning peger på, at lokalpolitikernes motivation rækker ud over egeninteressen. Hvis vi bliver bedre til at anerkende lokalpolitikernes bidrag, bliver lokalpolitik måske en større del af vores allesammens hverdag”, skriver de.

Endelig foreslår de, at vi skal skabe en fælles forståelse af vigtigheden af fællesskab. Oplevelsen af indflydelse er et afgørende element i fornemmelsen af fællesskab. ”Det betyder, at hierarkisk ledelse ikke skal stille sig i vejen for medarbejdernes oplevelse af at have indflydelse på kvalitetsudvikling og fremtidssikring. At skabe fællesskaber er et fælles anliggende, og derfor opfordrer vi til, at vi får et fælles sprog for community. tkn@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Fællesskaber er politikernes brændstof Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger