Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 10 / 2020

Kort nyt

Dårlige vejledninger 

GDPR /// Myndighederne har ydet en utilfredsstillende indsats for at sikre, at outsourcede fortrolige persondata om borgerne opbevares sikkert hos private it-leverandører. Det konkluderer Rigsrevisionen.

Rigsrevisionen kritiserer også, at Datatilsynets vejledninger til myndighederne om GDPR-regler ikke var gode nok, hvilket KL også har påpeget. Datatilsynets direktør Cristina Angela Gulisano erkender manglerne og understreger, at man arbejder på at forbedre vejledningerne. 

Boet efter Brixtofte

Udligning /// I slipstrømmen på den nye udligningsaftale har et enigt byråd i Furesø sendt et brev til social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) og bedt om en forhandling om den resterende del af det særlige Furesø-tilskud. I Furesø Kommune sidder man stadig med en milliardgæld – oprindeligt 2,2 milliarder – efter den hedengangne Farum Kommune og borgmester Peter Brixtofte-æraen. 

Skriv hvad du søger