Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 10 / 2020

Fjernet anlægsloft skaber 3.260 job

Når kommunerne tager spenderbukserne på, skaber det tusindvis af nye arbejdspladser i krisen, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Som Nyhedsmagasinet Danske Kommuner kunne fortælle i nummer 9, agter landets kommuner at benytte den enestående chance for at udnytte det ophævede anlægsloft resten af året.

I 2020 planlægger kommunerne at fremrykke investeringer for 3,65 milliarder kroner. Det kan skabe 3.260 flere årsværk på tværs af flere brancher i erhvervslivet, viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet på baggrund af de tal, Danske Kommuner har indsamlet. 

– Vi er i en situation, hvor dansk økonomi har brug for en vitaminindsprøjtning. Det bliver svært at få gang i forbruget, fordi forbrugerne er tilbageholdende med at bruge penge – og her kan det offentlige skabe forholdsvist mange arbejdspladser ved at sætte gang i byggeriet, siger cheføkonom ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted.

Skriv hvad du søger