Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 10 / 2020

Den mindst ringe model

Der er stor tilfredshed med, at regeringen pillede en justering af storbyernes styreform ud af udligningsreformen. Og samtidig bred enighed om, at de nuværende to styreformer fungerer fint.
tekst Mads Brandsen

Det var med løfter om en besparelse på ”den gode side af en kvart milliard kroner”, at S-regeringen midt i sit udspil til en udligningsreform præsenterede idéen om en reform af styreformen i de fire største byer.

I stedet for som nu at stå for hver sit forvaltningsområde ville landets 21 rådmand og fagborgmestre blive en del af en fælles administration under borgmesteren eller overborgmesteren, hvilket medførte stor kritik fra alle andre partier end Socialdemokratiet, der sidder på magten i både København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Derfor faldt forslaget også hurtigt ned på stengulvet i Finansministeriet under forhandlingerne om udligningsreformen, og ordet ”styreform” indgår slet ikke i den endelige aftale. Heldigvis, tænker man i dag hos rådmændene. 

Skriv hvad du søger