KL-næstformand Martin Damm (V) og formand Jacob Bundsgaard (S) vil holde et skarpt øje på de COVID-19-relaterede udgifter i de kommende økonomiforhandlinger. Foto: Jakob Carlsen
KL-næstformand Martin Damm (V) og formand Jacob Bundsgaard (S) vil holde et skarpt øje på de COVID-19-relaterede udgifter i de kommende økonomiforhandlinger. Foto: Jakob Carlsen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 09 / 2020

Bekymring for corona-kroner

Flere borgmestre peger på kompensationen for udgifter til bekæmpelse af COVID-19, som den helt store joker i næste års kommunale økonomi. Og så forventer de, at anlægsloftet også næste år vil blive lempet.

Om kort tid skal kommunerne og regeringen i gang med at forhandle rammerne for kommunernes økonomi. Det gør de hvert år. Men i år foregår forhandlingerne i skyggen af den omfattende coronakrise, der har kastet grus i maskineriet.

Kampen mod coronavirussen koster nemlig millioner af kroner i kommunerne, hvor der er indkaldt ekstra mandskab, skruet op for rengøringen og igangsat anlægsarbejde for millioner af kroner. Regeringen har lovet at samle regningen op, men usikkerheden blandt flere borgmestre spreder sig.

– Vi har et kæmpe merforbrug på coronatiltag. Vi har brugt lige under 20 millioner kroner på dem indtil videre, men vi kan ikke være sikre på, at vi bliver kompenseret fuldt ud, lyder det for eksempel fra Pernille Beckmann (V), der er borgmester i Greve.

Skriv hvad du søger