Foto: Jakob Carlsen
Foto: Jakob Carlsen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 08 / 2020

Videndeling fra scenekanten

De tykke bøger og lange forskningsartikler er gemt langt væk, når fagfolk øser ud af deres viden hos Social Talks.
tekst Martin S. Poulsen

Det minder mest af alt om en aften på en stand-up scene i en amerikansk storby. Rundt om bordene drikker de 120 gæster kildevand og spiser snacks og kanapéer, mens de hyggesnakker med hinanden. 

Forventningsfulde blikke stryger af og til op mod den lille, oplyste scene midt i Københavns nye kreative klondykebydel Carlsbergbyen. 

Der bliver skruet ned for lyset i salen på Københavns Professionshøjskole og op for lyset på scenen denne torsdag aften lige inden coronakrisen tog sit greb om landet. Op på scenen træder aftenens første performer. Agi Csonka hedder hun, og hun er så langt fra en amerikansk standupkomiker, som man kan komme. Hun er blandt andet programchef for Villum Fonden, formand for Dansk Flygtningehjælp og tidligere direktør for SFI.

Skriv hvad du søger