Foto: Jakob Carlsen
Foto: Jakob Carlsen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 08 / 2020

Godt at komme i gang

Omkring halvdelen af landets kommuner valgte at åbne skoler og daginstitutioner på den tidligst mulige dato – onsdag den 15. april. Børne- og familiechef i Sorø Kommune, Henrik Madsen, glæder sig over, at det lykkedes at få kommunens seks folkeskoler og ti daginstitutioner med i første bølge.

– Det har været en hel rigtig beslutning. Der har været stor glæde hos alle – medarbejdere, forældre og børn. Det har været en god oplevelse at komme i gang, siger Henrik Madsen.

Men det har været vigtigt ikke at forcere det, mener han. 

– Vi har hele tiden sagt, at forudsætningen for, at vi kunne gøre det her, var, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer og anbefalinger er lov. Kunne vi ikke leve op til de krav, så havde vi ikke anbefalet vores politikere i børn- og ungeudvalget at gøre det.

Skriv hvad du søger