Illustration: Karen Linnet Olesen
Illustration: Karen Linnet Olesen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 08 / 2020

Beregningsbøvl koster kvart milliard

En kvart milliard kroner i it-udvikling for en løsning, som få af de berørte bryder sig om, og tusindvis af pensionister, der venter på at få at vide, om de skal betale penge tilbage eller have penge udbetalt for tidligere år. Det ligner resultatet af et forløb, som KL kalder for bureaukratisk feinschmeckeri, og som Ældre Sagen kalder frustrerende og urimeligt.

Det er nok de færreste, der har stiftet bekendtskab med kalenderårsmodellen. Ikke desto mindre er den kilde til frustrationer hos både kommuner og ældre. I al sin enkelthed er kalenderårsmodellen navnet på den metode, der ligger til grund for beregning af folkepension. 

Men der stopper enkeltheden så også.

Siden 2018 har tusindvis af pensionister måtte vente på en endelig pensionsopgørelse, fordi en udtalelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering betød, at pensionsudbetalingerne skulle følge en ny praksis. Og for kommunernes vedkommende ligger der en regning på et trecifret millionbeløb og lurer i horisonten.

Skriv hvad du søger