Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 07 / 2020

Kan vi undgå, at 5.000 unge hvert år står uden uddannelse og job?

Tænk, hvis det kunne lykkes at få alle fra en ungdomsårgang godt i gang med uddannelse – eller arbejde. Og tænk, hvis man kunne løse andre fastgroede samfundsproblemer ved konsekvent og systematisk at tænke radikalt nyt? Nogle problemer er så fastgroede, at det kalder på et behov for markante systemforandringer.
tekst Helene Bie Lilleør, Jakob Schjørring og Jennie Winhall, ROCKWOOL Fondens Interventionsenhed

I ROCKWOOL Fondens Interventionsenhed oplever vi et behov for at bringe nye og stringente tilgange i spil, hvis man vil løse fastgroede samfundsproblemer, som for eksempel at hjælpe unge i udsatte positioner med at finde solidt fodfæste i uddannelsessystemet og videre ud på arbejdsmarkedet. Hvert år står 5.000 nye unge uden job eller uddannelse, svarende til omkring syv procent af en årgang. Sådan har det været i næsten to årtier, og der er ikke tegn på, at der er nogen form for forbedring på vej. Ifølge ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed koster denne udfordring 15 milliarder kroner hvert år. På samme niveau findes andre lignende udfordringer – for eksempel integrationsudfordringerne, som årligt også koster den danske statskasse et betydeligt beløb.

Systemisk udfordring

Det er vigtigt at huske, at de mange unge har svært ved at finde et solidt fodfæste trods adskillige reformer og mange initiativer over årene og trods de mange offentlige midler, der hvert år bruges for at hjælpe de unge godt videre. Hvis man dertil lægger den enorme ihærdighed og velvilje, som kendetegner dem, der arbejder med målgruppen, tyder det på, at udfordringen er systemisk. Når vi gennem næsten 20 år, hvert år, ser en så stor andel unge mennesker, der ikke finder fodfæste, kan vi næppe konkludere, at det er deres eget ansvar. Der må være noget i måden, disse unge mødes på i uddannelsessystemet og i det offentlige beskæftigelsessystem, som gør, at det er svært at komme problemet til livs. Systemerne er på mange måder velfungerende for den brede gruppe af unge, som midlertidigt står uden job eller uddannelse. Men der er en undergruppe af mere udsatte unge, som systemerne ikke kan nå. Det tyder på et presserende behov for systeminnovation for at nå de unge i mere udsatte positioner. Vi har som samfund et fælles ansvar for at sikre, at disse unge kommer godt igennem ungdomslivet og ind i voksenlivet.

Erfaringerne med systeminnovation i andre lande og i historisk perspektiv viser, at der ligger et stort potentiale i systemforandringer. Fundamentale samfundsproblemer kan blive løst, hvis man systematisk genbesøger både problemet og det system, der har til opgave at løse det. Måske er systemet ikke oprindeligt designet til at løse netop dette problem – som beskæftigelsessystemet, der er designet med et meget bredere sigte end at få unge i udsatte positioner godt videre i livet. Det betyder ikke, at hele beskæftigelsessystemet nødvendigvis skal forandres, men for denne målgruppe tyder alt på, at en fundamental forandring er nødvendig. 

Netværk virker

Skriv hvad du søger