Venstres forhandlere – politisk ordfører Sophie Løhde, finansordfører Troels Lund Poulsen og kommunalordfører Anni Mathiesen – er her på vej til møde i Finansministeriet. Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix
Venstres forhandlere – politisk ordfører Sophie Løhde, finansordfører Troels Lund Poulsen og kommunalordfører Anni Mathiesen – er her på vej til møde i Finansministeriet. Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 05 / 2020

Venstre skal bide sig fast i forhandlingsbordet

Meldingen fra flere Venstre-borgmestre er klar: Det er så vigtigt med en ny udligningsreform, at Venstres forhandlere må gøre alt, hvad de overhovedet kan, for at komme med i en aftale.
tekst Mads Brandsen

Regeringen var ikke kommet langt i forhandlingerne om en reform af den kommunale udligning, da Jyllands-Posten i sidste uge kunne dokumentere, hvordan Socialdemokratiet sideløbende med forhandlingerne havde planlagt en række ”angreb” på Venstre.

Finansministerens særlige rådgiver skulle ”finde historier på Venstre på baggrund af svar fra forhandlinger og andet,” og der skulle samles et hold, der både ”defensivt og offensivt” kunne sættes ind på det sociale medie Twitter. 

Mailen havnede hos Jyllands-Posten, da en medarbejder i Socialdemokratiets analyse- og informationsafdeling ved en fejl sendte den til en af avisens politiske reportere. Statsministeren måtte lægge ansigtet i alvorlige folder og beklagede i spørgetiden, men Venstre krævede kredsen af deltagende i forhandlingerne indskrænket, så kun regeringen deltager. Samtidig afviste partiet at møde op til et planlagt forhandlingsmøde.

Skriv hvad du søger