Foto: Jakob Carlsen
Foto: Jakob Carlsen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 05 / 2020

Inklusionen er et minefelt

Inklusionsopgaven vokser i folkeskolen. Samtidig tages flere elever ud af skolen til andre tilbud. Det paradoks oplever man i Københavns Kommune, der sidste år stod med en ekstraregning på 135 millioner kroner til specialundervisning og nu satser på tiltag, der skal få inklusionen til at glide bedre.

”Skal vi forsøge at sætte fokus på, at sorte katte også er gode katte?”, står der på et skilt, og så er væggene i skolens indgangsparti ellers plastret til med flotte kattetegninger og forklaringer på, hvorfor den sorte kat har et dårligt ry. Vi er på Korsager Skole i Husum i Københavns Kommune op til fastelavn.

– Det handler om at spørge, hvorfor man kan blive dømt på sit udseende og farve, siger skoleleder Peter Aksten.

På en lang gang er et par klasser fra indskolingen i gang med at lave en stor, flere meter lang papmachefigur. Vist nok en kat. Lyd- og aktivitetsniveauet er højt, der grines og snakkes. Flere af børnene har høreværn på og deltager samtidig lystigt.

Skriv hvad du søger