Foto: Helsingør Kommune
Foto: Helsingør Kommune
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 04 / 2020

Kommunaldirektør sætter musik til arbejdslivet

Hvorfor findes der så få sange om vores arbejdsliv? De fleste af os tilbringer trods alt temmelig mange timer på jobbet, og det fylder i vores følelsesliv. Det siger Helsingørs kommunaldirektør, musikeren Stine Johansen, som er aktuel med debutalbum.
tekst Sidsel Boye

Blå bog

  • Stine Johansen, cand.mag. i visuel kultur, bachelor i musikvidenskab og MBA. 
  • Kommunaldirektør i Helsingør siden 2015. 
  • Tidligere job: Independent Wind Power, IBM Danmark, Sermersooq – Grønlands hovedstadskommune.

Det hjælper ikke at spørge musiker, komponist, sanger, sangskriver og kommunaldirektør Stine Johansen, hvad det er, der har fået hende til at producere et helt album med sange om sit professionelle arbejdsliv. For musik er også hendes fag og har altid været en del af hendes liv og udtryksform. Hun er uddannet sanger og musiker, og lærte noder samtidig med, at hun lærte at læse. 

I stedet kan man så spørge, hvordan hun som travl kommunal topchef i Helsingør har haft tid til at producere det album, som hun debuterede med 7. februar, hvor hun også gav koncert i Den Sorte Diamant i København. 

Skriv hvad du søger