Drengene fylder mest i Ungdomskriminalitetsnævnet, og det er ikke en overraskelse. Foto: Pelle Rink / Ritzau Scanpix
Drengene fylder mest i Ungdomskriminalitetsnævnet, og det er ikke en overraskelse. Foto: Pelle Rink / Ritzau Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 04 / 2020

De små tegn viser, hvornår noget er på vej

Tønder Kommune har haft ti sager for det godt ét år gamle ungdomskriminalitetsnævn, og en af de foreløbige erfaringer er, at det nye nævn har skærpet kommunens blik for, hvad der er kriminalitet, og hvad der er sociale problemer.
tekst Sidsel Boye

Når en frustreret tiårig i afmagt kaster en skovl efter sin pædagog, så er det selvfølgelig umiddelbart udtryk for, at barnet har nogle svære personlige og måske også sociale problemer, som det skal have hjælp til at få styr på. Og den vinkel har ofte været den oplagte indgang, når barnets sag er dukket op i en kommunal familieafdeling.

Men når en pædagog bliver udsat for slag af en frustreret tiårig, er det også samtidig vold mod en offentligt ansat og derfor en kriminel handling, og det perspektiv er rykket længere op på dagsordenen i kommunerne i løbet af det seneste års tid.

Det vurderer Lena Vinding Schönbucher, som er myndighedsleder for Børn og Familie i Tønder Kommune. Anledningen er, at det er godt et år siden, at de 16 nye og noget omdiskuterede ungdomskriminalitetsnævn blev indført med det formål at gribe mere konsekvent ind over for kriminalitet begået af børn og unge i 10-17-års alderen. Hvad, der helt konkret er kommet ud af nævnenes indsats, er endnu ikke blevet evalueret, men Lena Vinding Schönbucher, som har siddet med som sin kommunes repræsentant i nævnet, vil godt dele de erfaringer, som hun har fra Tønder med de foreløbigt ti sager, som dækker hele aldersgruppen.

Skriv hvad du søger