En analyse fra KL viser, at kommunernes årlige udgifter til sundhed er steget fra 39,8 milliarder kroner i 2007 til 44,1 milliarder i 2018. En stigning på 10,7 procent. Foto: Joachim Rode / Ritzau Scanpix
En analyse fra KL viser, at kommunernes årlige udgifter til sundhed er steget fra 39,8 milliarder kroner i 2007 til 44,1 milliarder i 2018. En stigning på 10,7 procent. Foto: Joachim Rode / Ritzau Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 01 / 2020

Sundhed slår bunden ud af budgetterne

Stigende sundhedsudgifter tvinger kommunerne til at finde besparelser på andre områder. Sådan lyder det fra et stort flertal af landets borgmester i ny rundspørge. De efterlyser, at Christiansborg får både en sundheds- og en udligningsreform på plads.

Knap otte ud af ti borgmestre svarer i en rundspørge fra Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, at udgifterne til sygepleje bare vokser og vokser. Uden at der følger penge med til opgaven. Udviklingen tvinger lokalpolitikerne til at finde besparelser andre steder. Det er blandt andet oplevelsen hos borgmester Steen Christiansen (S) i Albertslund Kommune.

– I takt med at vi skal løse flere sundhedsopgaver, skal vi finde pengene andre steder på budgettet. Der er jo kun de øvrige velfærdsområder at finde dem på, så det er typisk børn, kultur og lignende, som kommer til at betale prisen. Hvis der ikke kommer en løsning, så vil økonomien blive stadig mere presset, siger
Steen Christiansen.

Både den tidligere og den nuværende regering har lagt op til, at flere sundhedsopgaver skal løses tæt på borgerne i almen praksis eller kommunen. Men hvis der ikke følger penge med, frygter borgmestrene, at sundhedsopgaverne vil sluge en større og større del af kommunernes økonomiske ramme. Allerede i dag oplever 87 procent af borgmestrene i rundspørgen, at sundhedsudgifterne presser velfærden på andre områder.

Skriv hvad du søger