Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 01 / 2020

Kort nyt

Ny lov kan bremse borgerklager

Kystbeskyttelse /// Med en ny kystbeskyttelseslov kan kommuner etablere større kystbeskyttelsesanlæg, uden at det trækker i langdrag på grund af borgerklager. Regeringen får opbakning fra alle partier på nær Enhedslisten og Nye Borgerlige. Hermed kan kommuner i særlige tilfælde søge om lov til at fjerne klageadgangen, hvis der er sandsynlighed for gentagne oversvømmelser og/eller erosion inden for en kort årrække.  

Skive får kæmpe energitilskud 

Greentech /// GreenLab Skive har modtaget 80 millioner kroner fra Energistyrelsens energilagringspulje til opførelsen af verdens første anlæg i fuld skala til lagring og omdannelse af overskudsstrøm til andre energiformer. Det er ifølge borgmester Peder Christian Kirkegaard (V) banebrydende.

– Det er klart en af de største og bedste nyheder, der har ramt Skive Kommune i lang tid. At et anlæg, der skal arbejde med en teknologi, som hele verden venter på, bliver placeret her i Skive Kommune, det er meget stort, siger Peder Christian Kirkegaard.

Skriv hvad du søger