– Det virker for os, som om regeringen har besluttet at vende ældreområdet ryggen, siger direktør i Ældresagen Bjarne Hastrup. Foto: Colourbox
– Det virker for os, som om regeringen har besluttet at vende ældreområdet ryggen, siger direktør i Ældresagen Bjarne Hastrup. Foto: Colourbox
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 01 / 2020

Børnene vandt over de ældre i finansloven

Efter mange år med milliarder af øremærkede kroner til ældreområdet har et nyt flertal nu fokuseret på børnene. Det går dog ikke i det lange løb, vurderer politisk kommentator.
tekst Mads Brandsen

Det var ikke de ældres tur i finansloven for 2020. 

Efter i årevis at være tilgodeset med øremærkede milliardbeløb under borgerlige regeringer, valgte Socialdemokratiet og støttepartierne at satse på børneområdet i stedet.

Man skal således kigge rigtig godt efter i aftaleteksten for at finde det eneste ældre-element: En pulje på 125 millioner kroner. Penge, der skal deles mellem de 98 kommuner til at ”styrke omsorg og nærvær i ældreplejen” og til at frigøre mere tid til den enkelte ældre ved at fjerne bureaukrati.

Skriv hvad du søger