Foto: Martin Dam Kristensen / Per Arnesen
Foto: Martin Dam Kristensen / Per Arnesen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 22 / 2019

Kommuner går til filmen

Der er penge i at investere i film. Men det er svært at måle hvor mange. Alligevel vokser de regionale filmfonde, og fra i år har de også fået et stort løft i statsstøtten.
tekst Frederik Overby Vinding

Allerede i starten af november 2017 stod julemarkedet klar på Nytorv i Viborg. 500 frivillige trodsede novemberkulden og stod klar til at være statister på markedet, så filmfolkene kunne få færdiggjort sidste års julefilm til børn ”Julemandens datter”, med kendte danske stjerner som Martin Buch, Mia Lyhne og Nicolaj Kopernikus. 

Nytorv var blot en af de mange kulisser for optagelserne til filmen. Filmfolkene havde i ugevis været til stede på flere ikoniske steder i Viborg Kommune. At det hele foregik i Viborg var intet tilfælde. En del af finansieringen kommer nemlig fra Den Vestdanske Filmpulje og kommunen selv. 

Den Vestdanske Filmpulje er én ud af to regionale filmfonde uden for hovedstaden. Filmfondenes formål er at investere i produktioner, der skaber omsætning, omtale og er med til at løfte et geografisk områdes kulturelle identitet. Derfor har Viborg været med i Den Vestdanske Filmpulje siden dens oprindelse.

Skriv hvad du søger