Foto: Lars Krabbe / Ritzau Scanpix
Foto: Lars Krabbe / Ritzau Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 22 / 2019

Kommissionsrapport: Plads til begejstring for alle parter

Der er plads til begejstring for alle parter i lærerkommissionens rapport, der blandt andet roser og anbefaler lokalaftaler og understreger vigtigheden af fleksibel arbejdstid for lærerne. Det interessante bliver, hvordan Lærernes Centralorganisation og KL opfatter budskaberne, der udgør oplægget til overenskomstforhandlingerne for 2021.

Lærerkommissionen var det kompromis, forhandlingsparterne Lærernes Centralorganisation (LC) og KL kunne blive enige om, da man ved overenskomstforhandlingerne i 2018 for anden gang ikke kunne blive enige om en arbejdstidsaftale for lærerne. Kommissionen skulle først og fremmest komme med forslag til en ny arbejdstidsaftale, men også komme med forslag til, hvordan man kan styrke kvaliteten i undervisningen og styrke lærerprofessionen, ligesom anbefalinger til skoleledelse også indgår. Mandag blev rapporten så offentliggjort.

De særlige lærer

”Lærergerningen har en række kendetegn, der må tages i betragtning, hvis man vil påvirke rammerne om lærernes arbejde og derigennem fremme udviklingen af en god skole”.

Lærerkommissionens medlemmer

Formand Per B. Christensen. Formand for Akkrediteringsrådet for de videregående uddannelser og medlem af ekspertgruppen vedrørende læreruddannelsen, nuværende medlem af A. P. Møller Fondens vurderingsudvalg vedr. folkeskolemilliarden, tidligere børne- og kulturdirektør i Næstved og tidligere formand for Børne- og Kulturchefforeningen. Uddannet lærer.

Lærer David Møller, Store Heddinge Skole i Stevns Kommune.  

Lærer Lars Søltoft Buur Holmboe, Mølholmskolen i Vejle Kommune.  

Skolechef Flemming Skaarup, Horsens Kommune

Chef for Uddannelse og Læring Ulla Riisbjerg Thomsen, Vejle Kommune.

Professor Lotte Bøgh Andersen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, samt VIVE. 

Ph.d. Andreas Rasch-Christensen, Forskningschef, VIA University College.

Højesteretsdommer Lars Hjortnæs, dommer i
Arbejdsretten. 

Sådan indleder lærerkommissionen afsnittet om ”Lærerarbejdes karakter”, hvor de forsøger at definere de særlige forhold, der gør sig gældende for lærerne. Det er blandt andet den komprimerede arbejdstid, der betyder, at lærere typisk har flere timer i færre uger end det, der er normalt på arbejdsmarkedet. Altså en fuldtidsansat lærer arbejder mere end 37 timer om ugen i 40-42 uger om året. Her kan man også læse, at ”som mange andre former for vidensarbejde kan lærerarbejdet opleves som grænseløst”. Det kan være svært at sætte præcise standarder for arbejdet, fordi det i princippet altid kunne gøres endnu bedre, og som kommissionen påpeger, så viser forskningen at egne høje krav til egen præstation er den mest belastende faktor i arbejdsmiljøet, når det gælder vidensarbejde.

Lokalaftaler viser vejen

Lærergerningen er en kompleks opgave, der rummer mange delopgaver i og udenfor for selve undervisningen. Kommissionens vidensgrundlag baserer sig på 27 skolebesøg i 23 kommuner og 292 møder med aktører på skoleområdet. I rapporten fremhæves det, at 84 procent af de adspurgte lærere oplever at have for lidt tid til forberedelse. Og 46 procent af skolelederne er enige eller delvist enige i, at antallet er undervisningstimer i skoleåret 2018/19 var så højt, at det var en udfordring i forhold til at sikre god undervisningskvalitet.

Både lærere og ledere ønsker fleksible rammer for den enkelte lærer. Og det anbefaler kommissionen også. De centrale arbejdstidsregler fastsat ved lov nr. 409 efter konflikten i 2013 siger, at der er fuld tilstedeværelsespligt for lærerne i dagtimerne mandag til fredag. Men det fraviges dog i mange af de lokalaftaler, der er lavet mellem kommuner og de lokale lærerkredse. I dag er der lokalaftaler i 77 kommuner. 

Kommissionen noterer sig, at lærere og ledelser i stigende omfang oplever, at man lokalt har fundet gode løsninger i forhold til fleksibilitet. Bestemmelser om lærernes tilstedeværelse indgår i 60 af aftalerne, mens der er bestemmelser om flekstid i 54 af aftalerne.

Kommissionen har kortlagt og analyseret lokalaftalerne og konkluderer blandt andet, at der er ”en positiv statistisk sammenhæng mellem det at have en lokaleaftale og lærernes oplevelse af et godt arbejdsmiljø”. 

Man hæfter sig også ved, at mange skolechefer og lærerkredse har tillagt dialogen om lokalaftaler stor værdi, ”fordi kommunen og lærerkredsen derigennem har opbygget en fælles forståelse af de lokale problemer, og hvordan disse bedst håndteres”.

Lokalaftalerne spiller derfor også en central rolle i kommissions anbefalinger. Det foreslås, at parterne aftaler, at kommuner, der ikke har indgået lokalaftaler, har pligt til at undersøge muligheden for en lokalaftale, og at de kommuner, der har en lokalaftale, skal undersøge muligheden for at forny den. (Se boks).

Den nødvendige middelvej

Når det kommer til lærernes arbejdstid, kridter kommissionen banen op og forklarer parternes position. Det konstateres, at LC ikke anser det som en tilstrækkelig sikring mod et urimeligt pres på forberedelsen, at der i forarbejdet til lov nr. 409 er forudsat, at der skal være en løbende dialog mellem ledelse og lærere om lærernes opgavetildeling.

LÆS OGSÅ Det blev et klart ja fra lærerne til en ny arbejdstidsaftale

Kommissionen bemærker, at lovindgrebet i 2013 indebar et opgør med et særligt overenskomstsystem for lærere, som i vidt omfang var baseret på, at der centralt var sat tid på alle læreres opgaver. I stedet blev der indført et system, som i vidt omfang var baseret på forudsætninger om, at der skulle være en løbende dialog mellem ledelse og lærere om, hvordan skolens opgaver skulle løses bedst muligt indenfor lærernes arbejdstid. 

For at finde en løsning, som respekterer begge parter, vil det efter kommissionens opfattelse være nødvendigt at bevæge sig ind på en bane, ”der befinder sig et sted mellem på den ene side centralt fastsatte regler om tid på lærernes opgaver og på den anden side rene hensigtserklæringer om dialog og samarbejde.”

Kommissions overvejelser har derfor blandt andet gået på at finde løsningsforslag, som ”kan give lærerne en stærkere og mere direkte juridisk beskyttelse mod vilkårlighed og pres på forberedelsen”. Som der videre skrives: ”Kommissionen har lagt særlig vægt på at finde frem til forslag, der kan sikre mere effektivt mod, at lærernes forberedelse og udvikling af undervisningen bliver nedprioriteret i en hektisk skolehverdag med skiftende intensitet i for eksempel arbejdet med elever med særlige behov, forældrekontakt og vikaropgaver”. 

Forslag til arbejdstidsaftale

Kommissionen stiller i alt otte forslag til en ny arbejdstidsaftale. Et af dem hedder, ”Inddragelse af tillidsrepræsentanter og synliggørelse af principper for opgavefordelingen”. 

Forslaget går ud på at fastlægge en mere formaliseret og forpligtende inddragelse af tillidsrepræsentanter, før skolelederen lægger sig fast på, hvilke principper der skal være styrende for opgavefordelingen mellem skolens lærere. 

Der var stort smil og lettelse, da Michael Ziegler (K) og Anders Bondo undgik en konflikt i 2018 og i stedet enedes om blandt andet lærerkommissionen. Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Baggrund

Lærernes arbejdstid har været reguleret ved lov 409, siden regeringen greb ind under lærerlockouten i 2013.

Ved OK18 lykkedes det ikke at få en ny aftale om lærernes arbejdstid på plads. I stedet enedes parterne om aftalen ”Ny start” og om at nedsætte en undersøgelseskommission, som inden udgangen af 2019 skulle komme med anbefalinger til en ny arbejdstidsaftale.

Kommissionens rapport blev offentliggjort mandag den 16. december.

Med baggrund i rapportens anbefalinger skal der føres forhandlinger om en ny arbejdstidsaftale med lærerne, som senest skal være afsluttet i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i foråret 2021.


Kommissionens undersøgelser viser, at det giver anledning til mistillid og manglende tiltro til, at opgavefordelingen er rimelig og retfærdig, hvis der ikke er synliggørelse af og inddragelse i principperne bag opgavefordelingen. Omvendt, hvis der er inddragelse, har lærerne større forståelse for, at lederen kan befinde sig i et krydspres, og at opgavefordelingen kan være kompliceret.

Som sagt stiller kommissionen også forslag om fleksibel tilstedeværelse og krav til faciliteter. Forslaget går i praksis ud på at give skolelederen pligt til at overveje, i hvilket omfang lærerne skal være fysisk tilstede på skolen, når de ikke underviser. Som nævnt er lærerens fulde tilstedeværelse i arbejdstiden afskaffet i de fleste lokalaftaler. Ifølge kommissionen er det sket i erkendelse af, at den gode lærers undervisning har et individuelt aftryk, og at det kan være forskelligt, hvordan og hvor den enkelte lærer forbereder sig bedst.

Kommission understreger dog, at tilstedeværelse på skolen, skaber bedre rum for teamsamarbejde og faglig sparring.

Skemalagt samarbejde

Et tredje forslag går på, at teamsamarbejdet – det kollegiale samarbejde om forberedelse og udvikling af undervisningen – skal skema- eller kalenderlægges. Kommissionen har på skolebesøg erfaret, at langt de fleste lærere og skoleledere ønsker mere teamsamarbejde. Set fra lærernes synspunkt er fordelen ved det forslag, at der bliver en væsentlig større sikkerhed for, at det kollegiale samarbejde bliver prioriteret og udført til gavn for undervisningen og ikke bliver reduceret til noget, lærerne selv kan prøve at stable på benene ved siden af andre opgaver fra skolens ledelse.

Foto: Finn Frandsen / Ritzau Scanpix

Lærerkommissionen understreger vigtigheden af fleksibel arbejdstid for lærerne. Nu skal parterne gøre et nyt forsøg på at lande en aftale.

Omvendt kan forslaget være en fordel for lederen, fordi der ikke hersker usikkerhed om, at lederen kan pålægge en lærer at være aktivt deltagende i samarbejdet med kollegaerne.

LÆS OGSÅ KL’s bestyrelse har godkendt lærernes arbejdstidsaftale

Dette er nogle af de væsentlige anbefalinger fra lærerkommissionen, som kommer til at danne grundlag for forhandlingerne om OK21, der nu skydes i gang. tkn@kl.dk 

Lærerkommissions rapport blev først offentliggjort, efter Danske Kommuners deadline, derfor er denne artikel udelukkende baseret på rapporten uden kommentarer fra relevante parter.

ANBEFALINGER: Ny aftale om arbejdstid

Pligt til lokalaftaler

Kommissionen foreslår, at det fastsættes i en central arbejdstidsaftale, at de lokale parter i kommuner, hvor der ikke er indgået en lokalaftale om lærernes arbejdstid, har pligt til at undersøge mulighederne for at indgå en sådan aftale. Hvis en lokalaftale er i kraft, skal de lokale parter undersøge mulighederne for at forny aftalen.

Fleksibel tilstedeværelse 

Kommissionen foreslår, at det fastsættes, at lærerne i arbejdstiden skal være på skolen, hvis det fremgår af arbejdsoversigten eller i øvrigt konkret er bestemt af ledelsen. Inden for disse rammer kan den enkelte lærer således individuelt tilrettelægge, hvor og hvornår opgaverne skal håndteres. Individuel forberedelse på skolen indebærer, at der skal være hensigtsmæssige faciliteter til det.

Teamsamarbejde skal skemalægges

Kommissionen tillægger lærernes samarbejde om undervisningen stor betydning for kvaliteten. Derfor anbefaler de at teamsamarbejdet skemalægges eller kalendersættes.

Forberedelse

Kommissionen foreslår, at det fastsættes, at opgaveoversigten skal indeholde en rimelig samlet opgavetildeling, og at der skal være et rimeligt forhold mellem forberedelse og undervisning.

Et eksternt rejsehold

Et bemærkelsesværdigt punkt er, at kommissionen foreslår, at der i overenskomsten fastsættes regler om ”et eksternt vejledende organ om opgaveoversigten”. Hvis en lærer finder sin opgaveoversigt urimeligt byrdefuld, og uenigheden herom ikke kan løses ved dialog med skolens ledelse, eller ved at inddrage kommune eller lærerkreds, så kan ledelsen indhente en udtalelse fra et eksternt rejsehold. Rejseholdet skal sammensættes af repræsentanter udpeget af de centrale overenskomstparter. Organet skal afgive årsberetning.

ANBEFALINGER: Tydelig skoleledelse

Kommissionen foreslår, at kommunerne skal give lederne et passende ledelsesr um og understøtte ledelsen ved at sikre en fælles lokal forståelse for ”det lange seje træk” i skoleudviklingen.

Det foreslås også, at KL, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen tager initiativ til et projekt, der indsamler og deler god ledelsespraksis om tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid – for eksempel skemalægning, opgaveoversigter, årsplanlægning samt organisering af individuel og fælles forberedelse.

ANBEFALINGER: Styrk lærernes profession

Pejlemærker for langt lærerliv

Kommissionen foreslår, at skolens parter og interessenter sammen udarbejder pejlemærker for, hvad en dygtig lærer skal mestre i nutidens og fremtidens skole, og hvordan det skal foregå over et langt lærerliv.

Ambitiøs praktisk uddannelse

En eventuelt kommende revision af læreruddannelsen skal især sætte fokus på at styrke de praksisrelevante kompetencer og lærernes evne til fortsat udvikling af deres praksis.

Strategi for nyuddannede

Kommissionen foreslår, at alle skoler har en strategi for, hvordan de introducerer nyuddannede. Kommunerne skal understøtte skolerne i dette sammen med de lokale parter, herunder lærerkredsen. Derudover foreslås det, at skolens centrale parter tager initiativ til at opsamle og udbrede gode erfaringer med tiltag, der bidrager til en god start for nyuddannede lærer.

Ny kompetencefond

KL og Danmarks Lærerforening bør tage initiativer til at etablere tydeligere karriereveje, forslår kommissionen. Parterne på skoleområdet bør opstille en række principper for efteruddannelse og kompetenceudvikling. Kommissionen foreslår, at parterne overvejer muligheden for at oprette en kompetencefond, hvor en lærer eller en gruppe af lærere kan ansøge om midler til kompetencegivende efter- og videreuddannelse.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kommissionsrapport: Plads til begejstring for alle parter Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger