Foto: Linda Johansen / Ritzau Scanpix
Foto: Linda Johansen / Ritzau Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 21 / 2019

Salsa og fadøl på den lukkede

Forfatteren Peter Øvig Knudsen har været indlagt på den lukkede, og i dag er han noget så sjældent som en tidligere patient, der er taknemlig for sin behandling. Og taknemlig for mødet med en afdeling, hvor dagligdagen ikke kun var diagnose og ensomhed.
tekst Sidsel Boye

Forfatteren Peter Øvig Knudsen er et af de relativt få mennesker, der har været igennem en psykiatrisk behandling på den lukkede afdeling og er kommet ud på den anden side med en følelse af taknemlighed.

– Da jeg vendte tilbage til afdelingen med noget chokolade for at sige tak for god behandling, fortalte overlægen, at hun efter 30 år i psykiatrien kunne tælle på én hånd, hvor mange der efterfølgende havde sagt tak for behandlingen. Det er et arbejde, som ikke er vant til at blive beskrevet positivt, og det kan gøre det sværere at rekruttere folk til psykiatrien. Det må også være lidt svært at bevare overskuddet og humøret, hvis man oplever, at både patienter og resten af samfundet synes, man laver et dårligt stykke arbejde, fortæller Peter Øvig.

Foto: Thomas Lekfelt / Ritzau Scanpix

Når man er psykisk syg og har et lavt selvværd, er det en stor glæde at få noget til at blomstre og give frugt, fortæller Peter Øvig. Her er han i sin egen have i Jægersborg.


Skriv hvad du søger