Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 21 / 2019

Der er behov for en reform af sundhedsvæsenet

tekst KL

I november kom der igen gang i debatten om en reform af sundhedsvæsenet, da KL udsendte et oplæg, som peger på behovet for handling. Mange organisationer og foreninger har kvitteret for, at KL sætter gang i debatten, som ellers var gået i stå. 

KL’s oplæg og den efterfølgende debat kommer forud for, at regeringen skal indlede forhandlinger om en sundhedsaftale, men også i kølvandet på, at vi stadig venter på klare meldinger fra regeringen om, hvordan den vil fremtidssikre vores sundhedsvæsen. Én ting er sikkert, og det er, at behovet for en sundhedsreform er mindst lige så aktuelt nu, som det var før folketingsvalget i juni.

Udfordringerne er reelle og til at føle på. Om seks år vil der være 75.000 flere danskere over 80 år. Og om blot 11 år 161.000 flere. Frem mod 2030 vil et stigende antal borgere med kroniske sygdomme udfordre sundhedsvæsenet. Dertil kommer, at knap 300.000 danskere i 2019 har en psykiatrisk diagnose. Det er 50.000 flere end for blot fem år siden. Sygehusene er ikke gearede til at håndtere de behov, som flere ældre, flere med psykisk lidelse og flere borgere med kronisk sygdom har. Og samtidig ser vi, at kommunerne må prioritere sundhed på bekostning af andre velfærdsområder. Det er ikke holdbart. 

Derfor anbefaler KL, at regeringen tager initiativ til en ambitiøs national omlægning af behandlingen af borgere med kronisk sygdom og lettere psykiske lidelser. 

Grundlæggende skal vi tilbyde en anden form for behandling end i dag. Vi skal satse langt mere på træning, forebyggelse, sygdomsmestring og rehabilitering. Det kan for eksempel være tilbud om træning frem for operation til patienter med slidgigt. Det kan være ved at se på, om flere tiltag rettet mod kronikere kan ske i hold. Eller ved at lade almen praksis overtage flere af de kontroller, borgere med kronisk sygdom i dag går til på sygehusene. Det er en satsning, hverken almen praksis eller kommunerne helt er gearede til i dag, og det vil tage tid at lægge de nye spor i det nære sundhedsvæsen. Derfor haster det også med en reform. 

KL anbefaler også, at der etableres politisk forankrede sundhedssamarbejder omkring de 21 akutsygehuse. De skal sikre bedre forløb for de borgere, som sygehuse, almen praksis og kommuner er fælles om. De skal også lokalt føre de nationalt aftalte omlægninger af behandling ud i livet. 

Det vil kræve politisk muskelkraft, og derfor skal borgmestre og regionsrådsformænd helt i front i alle 21 sundhedssamarbejder.  

Det vil også kræve en reel national prioritering af det nære sundhedsvæsen, hvor finansieringen følger med opgaven. En ny undersøgelse viser, at sundhedsudgifterne er steget markant i både kommuner og regioner siden 2007, men at kommunernes samlede økonomiske ramme i modsætning til regionernes ikke er fulgt med. Denne udvikling kan ikke fortsætte. En fremtidssikring af vores fælles sundhedsvæsen kræver handling.

Emneord
Leder, Sundhed, Velfærd

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Der er behov for en reform af sundhedsvæsenet Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger