Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 20 / 2019

Reform for virkelighedsfjerne politikere

Statsministeren bebudede i sin åbningstale, at hun vil have en nærhedsreform, der gør op med bureaukrati og minuttyranni. Så medarbejderne kan fokusere på tiden med borgerne i stedet for som nu at løbe alt for stærkt. Hermed er hun draget på storvildtsjagt efter et uhyre, der ikke findes. Samtidig lykkes det hende igen igen, at tale min arbejdsplads ned. Det har hverken jeg eller mine kolleger brug for.
tekst Lars Lennart Jensen, sygehjælper i Københavns Kommune og cand.scient.adm

Kronik

Kronikken er et rum for debat og vidensdeling. Der er plads til 7.000 enheder inklusive mellemrum. Teksten sendes sammen med et portræt til redaktør Tom Ekeroth på tek@kl.dk, som også kan kontaktes på telefon 33 70 32 94.

Jeg traf for halvanden år siden det valg at vende tilbage til mit gamle fag som hjælper. Efter 25 år som akademiker begyndte jeg i aftenhjemmeplejen i Valby. En af de bedste beslutninger i mit liv. Jeg cykler om eftermiddagen glad og motiveret på arbejde ad Valby Langgade. Og jeg cykler henimod midnat hjem igen med ro i maven – og aldrig i tvivl om værdien og betydningen af mit arbejde. Som en del af et fagligt og kollegialt fællesskab, som i seneste borgertilfredshedsundersøgelse rangerede tårnhøjt i kommunen.

Men løber jeg for stærkt? Det synes jeg ikke selv – uden at jeg skal gøre mig klog på andre end mine egne arbejdsvilkår. Aktuelt og faktuelt kan jeg sige følgende:

  • Jeg har i løbet af en aften 26 besøg hos 16 forskellige borgere. Til det har jeg reelt syv timer.
  • Hver aften cykler jeg cirka 25 km – og efter mange år på en ergonomisk stol foran en skærm på et hæve/sænke-bord bekommer det mig godt.
  • Langt de fleste aftner går det som planlagt. Men nogle aftner bimler og bamler det med nødkald og andre uforudsete hændelser. Så hjælper kollegerne og jeg hinanden. Det er vi ret gode til, hvis jeg skal sige det selv.

Skriv hvad du søger