Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 20 / 2019

Kommunerne vedtager budgetter med en skattestigning

Den lokale budgetproces var sammenpresset, og efter en fælles koordinering på tværs af de 98 kommuner er budgetterne for 2020 nu vedtaget. Billedet for skatterne kan derfor nu gøres op: Resultatet er en mindre stigning på 293 millioner kroner i 2020. Set over en længere årrække er skatten dog så godt som uændret.
tekst Max Nielsen, Specialkonsulent i Økonomisk Sekretariat, KL

Den sidste kommune har nu vedtaget budgettet for 2020. I en komprimeret budgetproces viste de indledende indmeldinger på service og anlæg, at de lokale behov var højere end rammerne i Aftale om kommunernes økonomi for 2020. Udgangspunktet udløste en koordinering, hvor lokale bidrag har været nødvendige for at fællesskabet kunne løse udfordringen. Det har krævet en række prioriteringer i de enkelte kommunalbestyrelser og en nødvendig vilje til at holde igen eller udskyde politiske ønsker i nogle kommuner for at tilgodese behovene i andre.

Selv om de endelige tal for service og anlæg stadig udestår, tegner der sig et billede af, at de 98 kommuner ved fælles kraft har sikret, at budgetterne stemmer overens med de aftalte rammer.

Til gengæld gik kabalen ikke helt op på skatten. Det samlede resultat viser, at de kommunale skatter samlet set er forhøjet med 293 millioner kroner, hvilket dog skal sættes op mod de samlede kommunale skatter, som i 2020 udgør cirka 290 milliarder kroner. Samlet set stiger kommunernes indtægter fra skat kun med 0,1 procent.

Beløbet skal også ses i lyset af højere ønsker om at hæve skatten i en række kommuner tidligere i processen. Selv om kommunerne ikke kom i mål, så vidner budgetprocessen om, at flere kommuner har holdt igen ved at sænke eller frafalde deres skatteønsker.

Hvad viser tallene? 

Det samlede resultat på 293 millioner kroner dækker over, at ti kommuner har hævet skatten med i alt 304 millioner kroner, mens fem kommuner har sænket skatten med i alt 11 millioner kroner. 

Udgangspunktet i økonomiaftalen var, at skatten samlet set skulle holdes i ro. For at sikre en fleksibilitet til at nogle kommuner kunne sænke skatten for at give rum til, at andre kunne hæve den, var der afsat en pulje til tilskud til at sænke skatten på op til 200 millioner kroner. Modsat sidste år var der herudover mulighed for at ansøge Social- og Indenrigsministeriet om lov til at sætte skatten op og blive fritaget for eventuelle individuelle sanktioner indenfor en ramme for 200 millioner kroner. Efter ansøgning fordelte ministeriet en andel af rammen til ti kommuner. Det medførte en beskyttelse for disse kommuner på linje med de kommuner, som via tidligere års sænkede skatter har et såkaldt frit lejde. Otte ud af de ti kommuner har hævet indkomstskatten, mens de sidste to har hævet grundskylden.

De fem kommuner med sænkede skattesatser har lettet dækningsafgiften. Hertil kommer to kommuner, som både har hævet indkomstskatten og sænket dækningsafgiften.

Der er flere kommuner, som har hævet skatten i 2020 sammenlignet med tidligere år, mens der er færre som har sænket skatten, jf. figur. Et fællestræk er, at det i år er en række store og mellemstore kommuner, som har hævet skatterne. Dermed får selv en lille vækst i skattesatsen lokalt en stor effekt på provenuet, hvilket har slået igennem på det samlede resultat.

LÆS OGSÅ ØP: Vil krisen kunne mærkes i kommunerne?

Set over en længere årrække er skatten dog samlet set så godt som uændret. 

Imidlertid giver tidligere års skattelettelser ikke frit lejde for stigninger i 2020 for kommunerne set under ét.

Resultatet medfører sanktioner

Med økonomiaftalen for 2020 skulle kommunerne set under ét holde skatten i ro. Det samlede resultat på 293 millioner kroner udløser efter loven en sanktion på samme beløb, som skal fordeles på henholdsvis individuelle og kollektive sanktioner. Først opgøres eventuelle individuelle sanktioner for de kommuner, som hæver skatten. Den kan udgøre op til 75 procent af provenuet i 2020 samt 50, 50 og 25 procent i overslagsårene 2021-2023. Som beskrevet er de kommuner, som hævede skatten for 2020, helt eller delvist skærmet mod individuelle sanktioner enten via en tildelt ramme til at hæve skatten af Social- og Indenrigsministeriet eller frit lejde. 

Beskyttelsen medfører, at kun en lav andel af de samlede sanktioner forventes at blive individuelle, og dermed bliver langt hovedparten kollektiv. Den kollektive del fordeles efter en befolkningsnøgle mellem de 98 kommuner. De nærmere sanktionsbeløb forventes udmeldt af Social- og Indenrigsministeriet i december 2019. 

Usikkerhed om udligning

Man kunne spørge, hvorfor der ikke er flere kommuner, der sætter skatten ned? Eller hvorfor dem, der sætter den ned, ikke sætter den mere ned? 

Svaret fra langt de fleste kommuner er, at den fortsatte usikkerhed om kommunernes fremtidige finansiering spiller en væsentlig rolle og fastfryser lokale overvejelser om at sænke skatten. Det forventes, at inden man lokalt skal forhandle om budgettet for 2021, bliver tilskuds- og udligningssystemet ændret. Det medfører ændrede økonomiske vilkår og den naturlige usikkerhed, der er om, hvad den måtte indebære, får mange kommuner til at holde sig mere tilbage, end de ellers ville have gjort. 

Blandt dem, der lokalt har overvejet at sænke skatten, angiver rigtigt mange, at det ganske enkelt er vanskeligere for politikere og embedsmænd at vurdere, hvad man reelt kan regne med på den lange bane. Samtidig viser tilbagemeldingerne, at den særligt sammenpressede budgetproces i år kan have været en medvirkende faktor. 

Skatten er fortsat et afgørende håndtag, når lokalpolitikerne har vurderet balancen mellem borgernes penge på den ene side og behovet for velfærd og investeringer på den anden for 2020. Muligheden for at sætte skatten op og ned er en central forudsætning for kommunestyret i Danmark. Det vil også gælde i 2021, hvor kommunerne herudover må forventes at skulle tage bestik af en ændret udligning. Skatten vil derfor fortsat være en fælles opgave, så der stadig er plads til, at et antal kommuner har muligheden for at ændre i skatten på baggrund af lokale behov. •

LÆS OGSÅ Et puslespil med nye brikker

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kommunerne vedtager budgetter med en skattestigning Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger