Peter Loft erkendte, efter at han blev afskediget på Bornholm, at hans fremtid ikke var i den kommunale verden. Nu er han advokatfuldmægtig. Foto: Nicolai Lorenzen / Ritzau Scanpix
Peter Loft erkendte, efter at han blev afskediget på Bornholm, at hans fremtid ikke var i den kommunale verden. Nu er han advokatfuldmægtig. Foto: Nicolai Lorenzen / Ritzau Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 20 / 2019

Jeg var en fremmed fugl

Halvandet år blev det til som kommunaldirektør på Bornholm. Tidligere departementschef Peter Loft passede ikke ind i den kommunale verden, erkender han i dag.
tekst Mads Brandsen

Røgen havde efterhånden lagt sig efter den såkaldte skattesag, hvor han blev hjemsendt med fuld løn, tildelt en næse og siden afskediget. Færdig som topembedsmand i staten, som havde været hans arbejdsgiver i mere end 30 år. 

I første omgang blev Peter Loft ansat som lobbyist – men de færreste havde nok set komme, at han senere skulle blive kommunaldirektør på Bornholm. Ikke desto mindre tiltrådte han netop den stilling i februar 2017.

– Jeg er overbevist om, at Peter med sit store netværk blandt nationale aktører og erhvervslivet vil være en stor gevinst for Bornholm, og jeg ser frem til samarbejdet, lød det dengang fra borgmester Winni Grosbøll (S).

Skriv hvad du søger