Tusindvis af tomme boliger, stakkevis af kondemneringssager og nedrivninger af dårlige boliger. Det er situationen i Lolland Kommune, hvor borgmester Holger Schou Rasmussen (S) og resten af kommunen kæmper mod boligspekulanter, der i jagten på hurtig profit opkøber gamle huse og lejer dem ud.
Når beboerne i de faldefærdige boliger bliver nødt til at flytte fra en sundhedsfarlig bolig, er det kommunen, der står tilbage med regningen. Det skal det være slut med, siger Lollands borgmester.
– Vi skal have mulighed for at gøre mere for at bremse spekulanterne, siger han.