Privatfoto
Privatfoto
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 18 / 2019

20 kroners prisstigning på cigaretter er brutalt

Når 29-årige Martin Bech (V) gør status på 10 år i lokalpolitik, kunne han ønske, at han som ung student havde taget et sabbatår, inden han lod sig opsluge af det politiske liv. Til gengæld har han i dag fundet en niche i genbrug af campingvogne, som giver ham luft under vingerne.
tekst Sidsel Boye

/ScaledImages/_Global_Artikelbilleder_2018_DK-5___Fra-Byraadet-Ikon_263.jpg

Fra byrådet

I Nyhedsmagasinet Danske Kommuner er vi optaget af at give en stemme til de almindelige politikere i landets byråd. Derfor bringer vi i hvert nummer serien ”Fra byrådet”. Her vil politikerne fortælle om det, der optager dem lige nu, sætte ord på arbejdsvilkårene som politiker eller andet aktuelt fra det politiske liv i kommunerne.

Se alle artikler fra serien

Den 29-årige byråds- og regionspolitiker Martin Bech (V) har en kæphest, og den handler om, at man ikke skal forfølge rygere. Den kæphest red han, da den seneste sundhedsaftale mellem kommuner og region blev vedtaget. På den måde blev han medvirkende til, at politikerne droppede visionen om, at Nordjylland skal være røgfrit, og landede på en mere blød formulering, og det er Martin Bech godt tilfreds med.

– Det er fint, at lægerne informerer, og at der er kampagner og rygestopkurser, men jeg mener ikke, at vi som politikere skal gribe ind i borgernes personlige frihed, og derfor mener jeg, at det er urealistisk at gå efter et røgfrit Nordjylland, siger Martin Bech, som har siddet i regionsrådet i 10 år og i Brønderslev Byråd i seks år.

Skriv hvad du søger