KOMBITs Aula-ansvarlige Poul Ditlev Christensen er spændt på uge 43. Han er sikker på, at Aula virker, men at der nok skal komme bump på vejen. Foto: KOMBIT.
KOMBITs Aula-ansvarlige Poul Ditlev Christensen er spændt på uge 43. Han er sikker på, at Aula virker, men at der nok skal komme bump på vejen. Foto: KOMBIT.
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 17 / 2019

Djævlen ligger i implementeringen

Efter efterårsferien er det D-dag for skolernes nye kommunikationskanal Aula. Det er blevet kaldt det største kommunale it-projekt målt på antallet af brugere. De ansvarlige i kommunernes it-fællesskab KOMBIT er sikre på, at de har et system, der virker, men som i alle store it-projekter ligger djævlen i implementeringen.

Det bliver stort. KOMBITs markedsdirektør og Aula-ansvarlige Poul Ditlev Christensen har svært ved at se, at det kan blive større. Omkring to millioner brugere skal på skolernes nye kommunikationsplatform Aula i uge 43, lige efter efterårsferien.

– Det er jo vildt mange brugere. Det er lærere, det er pædagoger, det er forældre, det er elever, det er administrativt personale, det er på rådhuset, skolechefer og politikere. Der er så mange brugere, der alle har holdninger til det her, men det er jo også det, der gør det spændende at arbejde med, siger Poul Ditlev Christensen.

KOMBIT har forsøgt at få alle med ombord.

Skriv hvad du søger