Der er et vækstpotentiale i Smart City teknologier på mellem 12 og 17 procent om året på verdensplan. Det gør det til et af de markeder, hvor forretningsmulighederne er størst. Det kan man læse i en Analyse fra DAMVAD – Analytics.
Analysen fastslår også, at Danmark har en unik position, der gør det muligt, at danske virksomheder kan få deres andel af væksten og skabe 35.200 flere smarte job frem mod 2025. Det er interessant for kommunerne, da de spiller en væsentlig rolle i udviklingen.
Jacob Lundgaard er udviklingschef i Gate 21, der arbejder med Smart City-løsninger i samspil med kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner.