De 62 kommuner, der i dag ikke genanvender EPS, er markeret med sort. De grønne kommuner genanvender i dag materialet – eller er med i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling, der arbejder for at genanvende materiale. Kort: EPS Branchen

Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 16 / 2019

Flamingoens velbevarede hemmelighed

Blot 36 af landets kommuner genanvender flamingo. Branchen erkender, at den har ikke været god nok til at fortælle om mulighederne.
tekst Mads Brandsen

På langt de fleste af landets genbrugsstationer er der kun én vej, hvis man står med noget flamingoemballage fra eksempelvis hvidevarer: Småt brændbart.

Men flamingo – eller ekspanderet polystyren (EPS), som produktet egentlig hedder – kan sagtens genanvendes i produktionen af nyt flamingo. 

– Siden 1995 har vi taget EPS retur fra vores kunder og genanvendt det, ligesom vi har genanvendt det spild, der er på fabrikker. Vi har ikke været gode nok til at fortælle de gode historier om genanvendelsen. Derfor har det desværre været Danmarks måske mest velbevarede hemmelighed, at det er muligt, siger projektchef Chresten Heide-Anderson fra EPS-Branchen under brancheorganisationen Plastindustrien.

Skriv hvad du søger