Inklusion i folkeskolen betyder, at lærerne får brug for nogle nye værktøjer til at håndtere børn, der ikke bare sætter sig ned på deres plads, når de får besked på det. Foto: Finn Frandsen / Ritzau Scanpix
Inklusion i folkeskolen betyder, at lærerne får brug for nogle nye værktøjer til at håndtere børn, der ikke bare sætter sig ned på deres plads, når de får besked på det. Foto: Finn Frandsen / Ritzau Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 16 / 2019

Episoden, der får bægeret til at flyde over

Vesthimmerland satser på den mere håndholdte arbejdsmiljøuddannelse, baseret på de emner, som der er efterspørgsel på. I øjeblikket er det blandt andet de udadreagerende børn, som skolerne i stigende grad skal inkludere.
tekst Sidsel Boye

Det er de mange små dråber, der pludselig får bægeret til at flyde over. Sådan er det også for de kommunale medarbejdere, der i hverdagen kan blive udsat for mange enkeltstående verbale eller fysiske hændelser, som påvirker dem. Men hvis man i sit arbejde bliver råbt af 10 gange om dagen, kan de mange små hændelser ende med at blive til en arbejdsskade. Derfor er det vigtigt, at hver dråbe bliver registreret, så det er muligt at rekonstruere et helhedsbillede den dag, medarbejderen pludselig bryder sammen og er nødt til at sygemelde sig.

I Vesthimmerlands kommune har den øverste ledelse i samarbejde med medarbejderne derfor besluttet, at arbejdspladserne som et led i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde skal registrere alle dråber.

– Vi forsøgte os først med en ordning, hvor der skulle registreres via vores etablerede arbejdsskadesystem, men den metode viste sig at være for bureaukratisk tung, når det måske handler om en medarbejder, der har 10 hændelser i løbet af sin arbejdsdag på et demenscenter eller i psykiatrien, siger HR-konsulent Heikki Visby Wickberg.

Skriv hvad du søger