Foto: Linda Kastrup / Ritzau Scanpix
Foto: Linda Kastrup / Ritzau Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 15 / 2019

Guldborgsund vinder principiel millionsag

Højesteret har afgjort, at Guldborgsund Kommune kan sende en tocifret millionregning for en enkelt borger videre til Varde Kommune. Retssagen afklarer en række principielle spørgsmål, giver alvorlige hovedbrud i Varde og blod på tanden i Guldborgsund.

En mand vender hjem fra Norge i 2006 og dukker op på et forsorgshjem i Guldborgsund Kommune. Her bor han i 36 dage, indtil han flytter videre til et forsorgshjem i Næstved Kommune. 

I løbet af de følgende over ti år betaler Guldborgsund mindst 16 millioner kroner for mandens behandling, og selv om de ikke mener, at regningen bør hænge på dem, så har de ikke haft noget andet sted at sende den hen.

Tidslinje

2002-2005

Manden bor i Blåvandshuk og Blaa­- bjerg Kommuner (nu Varde Kommune), efter Greve Kommune et år forinden har anbragt ham i døgnbehandling i Varde.

8/2005

Efter at have været indlagt på psykiatrisk afdeling i Esbjerg  flytter manden til et forsorgshjem i Slagelse.

11/2005

Han flytter til Norge.

1/2006 – 3/2006

Bor på forsorgshjem i Næstved Kommune.

3/2006 – 6/2006

Bor igen i Norge.

7/2006 – 8/2006

Kommer hjem fra Norge og flytter på forsorgshjem i Sakskøbing (nu Guldborgsund Kommune), hvor han bor i lidt over en måned.

8/2006 – 9/2006

Bor på forsorgshjem i Næstved.

9/2006 – 2/2007

Indlagt på psykiatrisk afdeling på Slagelse Sygehus.

2/2007

Bliver af Slagelse Kommune visiteret til et botilbud i Odsherred Kommune.

2/2008

Manden bliver varetægtsfængslet i surrogat i forbindelse med et bankrøveri. Forbliver på botilbud i Odsherred.

9/2008 – 2016

Manden bliver dømt til behandling i 2008. Odsherred Kommune beslutter, at det skal foregå på et botilbud i Struer Kommune. Her bor han indtil 2016, hvor hans straf er overstået.

5/2012

Guldborgsund meddeler pr. brev Varde Kommune, at man forbeholder sig retten til at rejse krav om refusion på godt seks millioner kroner svarende til de foregående tre års udgifter. Guldborgsund sender også breve til Odsherred, Slagelse og Greve Kommuner. De afviser at have pligt til at betale.

5/2013

Det Sociale Nævn (nu Ankestyrelsen) afgør, at Greve ikke har pligt til at betale.

8/2013

Guldborgsund kræver godt to millioner kroner mere fra Varde Kommune. Det samme gør de i 2014 og 2015, hvor de også skriver, at de overvejer at trække Varde Kommune i retten.

6/2014

Ankestyrelsen afgør i to forskellige sager, at Guldborgsund Kommune ikke har ret til refusion fra hverken Varde eller Odsherred Kommuner.

10/2016

Guldborgsund stævner Varde ved Retten i Esbjerg. Retten sender sagen videre til Vestre Landsret.

9/2018

Vestre Landsret frifinder Varde Kommune. Guldborgsund skal betale 500.000 kroner i sagsomkostninger til Varde.

6/2019

Højesteret giver Guldborgsund medhold i sagen.
Varde skal betale 16.261.439,44 kroner. Det dækker udgifter fra 2009 til oktober 2018. Udgifter før 2009 er forældede. Dertil kommer procesrente plus sagsomkostninger på 1.010.000 kroner. I alt godt 20 millioner kroner.


Skriv hvad du søger