Illustration: Mai-Britt Amsler
Illustration: Mai-Britt Amsler
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 15 / 2019

Flyskammen tynger ikke i kommunerne

Seks ud af ti kommuner har ingen politik for kommunens forbrug af rejser. Men så længe man ikke bliver fanatisk, giver det god mening at have nogle regler, lyder det fra en af kommunerne.
tekst Mads Brandsen

At rejse er at leve, lyder nogle bevingede ord fra nationaldigteren H.C. Andersen.

Men at rejse er også lig med at udlede CO2, og i en tid, hvor klimaet fylder mere og mere, er det blevet et tema i flere byrådssale, om kommunen skal gå forrest og signalere til omverdenen, at man tænker sig om, inden man booker en indenrigsbillet til Aalborg.

Flyskammen kommer fra Sverige

Fra januar til juli er indenrigsflytrafikken i Sverige faldet med otte procent – hvilket nok både skyldes flyskat og klimabevidsthed hos de rejsende. En bevidsthed, der blandt andet kan tilskrives klimaaktivisten Greta Thunberg – og som har ført til begrebet ”flyskam”. Herhjemme kan Københavns Lufthavn også melde om faldende indenrigstrafik. Fra januar til juli havde lufthavnen 6,2 procent færre rejsende end i samme periode i 2018.

Skriv hvad du søger