Foto: Urban Powers for Hvidovre Kommune
Foto: Urban Powers for Hvidovre Kommune
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 14 / 2019

Vækstmotor med plads til fugle, fisk og fritid

Holmene er en helt ny måde at tænke erhvervsområde på. Indtil videre en vision i Hvidovre Kommune, men så snart en VVM-redegørelse er færdig og en anlægslov er vedtaget, kan skabelsen af ni øer begynde. Med plads til industrier, natur og mennesker.
tekst Tom Ekeroth

Det ligner en drøm, hvor alt går op i en grønnere enhed: Moderne virksomheder med 12.000 nye arbejdspladser, rekreative områder til sport til lands og til vands, 700.000 kvadratmeter bynær natur, plus kystsikring. Ni øer i vandet ud for Hvidovre, tilsammen Hovedstadens grønne vækstmotor. Og en helt ny måde at tænke erhvervsarealer på.

Men selv om det lyder som en drøm, skal det nok blive til virkelighed, understreger Hvidovres borgmester Helle Adelborg (S).

– Det er ikke et spørgsmål om hvis, men hvornår. Jeg ved godt, at jeg ikke får lov til at følge det til dørs, men hvis jeg får lov til at smide det første spadekast i 2022 eller 23, så er jeg glad, siger Helle Adelborg.

Skriv hvad du søger