Foto: Morten Friis
Foto: Morten Friis
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 13 / 2019

Sygehuset kommer hjem i stuen

I Nordvestsjælland kan de mest skrøbelige ældre undgå en lang og opslidende tur til hospitalet. I stedet kommer hospitalet hjem til dem. Tilbuddet er et unikt samarbejde mellem Holbæk Sygehus og tre kommuner.

Læger, politikere og patienter skriger på løsninger, der sikrer de mest skrøbelige ældre en god og sammenhængende sundhedsindsats. I Nordvestsjælland har Holbæk Sygehus og tre kommuner skabt en fælles løsning, hvor hospitalslægen og en kommunal sygeplejerske kører ud og hjælper de svageste ældre borgere i deres eget hjem.

– Alle efterspørger løsninger på, hvordan vi får samarbejdet mellem kommuner, sygehus og almen praksis til at fungere. Her taler vi ikke bare om det. Vi gør faktisk noget ved det, siger Emilie Nikoline Friis, der er leder af Geriatrisk Team i Nordvestsjælland. 

Teamet er et samarbejde mellem Holbæk Sygehus og Odsherred, Holbæk og Kalundborg Kommuner. Hver kommune har ansat en sygeplejerske, mens regionen har ansat en hospitalssygeplejerske, en ergoterapeut, en fysioterapeut og en læge. 

Skriv hvad du søger