Hvert år mister omkring 6.500 danskere mellem 60 og 85 år deres ægtefælle. Sorgen over at være ladt alene tilbage kan føre til depression og selvmord. Foto: Jasper James / Ritzau Scanpix
Hvert år mister omkring 6.500 danskere mellem 60 og 85 år deres ægtefælle. Sorgen over at være ladt alene tilbage kan føre til depression og selvmord. Foto: Jasper James / Ritzau Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 13 / 2019

Mænd vil gerne tale om sorg

Syv ud af ti mænd siger ja tak til en samtale om sorg, når de har mistet en ægtefælle eller partner. Det viser et forskningsprojekt fra Vejle Kommune.

Det er en kendt sag, at det er svært at få mænd til at benytte sig af kommunale sundhedstilbud. Men da Vejle Kommune begyndte at tilbyde samtaler om sorg til efterladte, tog flere mænd end kvinder imod tilbuddet. Måske fordi samtalerne rammer ned i et tomrum hos netop mænd, fortæller Dorte Bladt, der er en af de to sundhedsvejledere, som har stået for projektet.

– For mange ældre mænd har ægtefællen været den eneste tætte sociale relation. Samtidig har nogle mænd oplevelsen af, at de har svært ved at finde støtte i deres netværk og har netop derfor brug for en håndsrækning udefra, siger Dorte Bladt.

Langvarig sorg

  • 2018 blev ”Vedvarende sorglidelse” anerkendt som en diagnose af WHO.
  • Vedvarende sorglidelse kendetegnes ved, at sorgreaktionerne forbliver intense udover en periode på seks måneder og er så voldsomme, at de invaliderer den sørgende i hverdagslivet.
  • Vedvarende sorglidelse rammer omkring 10 procent af de mennesker, som oplever sorg.

Skriv hvad du søger