Illustration: Gitte Skov
Illustration: Gitte Skov
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 12 / 2019

Lille Peter hænger for evigt i gardinerne

Hvis vi taler grimt om børn, kan det være med til at låse de voksnes syn på barnet og dermed fastholde barnet i rollen som problembarn. Det mener forsker og psykoterapeut, Tine Basse Fisker, som henter sine eksempler fra skole- og dagtilbudsområdet.
tekst Sidsel Boye

Billedsprog er fantastisk til at give liv til sproget, men når man som professionel voksen færdes sammen med børn, skal man vogte sig for at lade billedsproget løbe af med sig.

Det mener forsker og psykoterapeut, Tine Basse Fisker. Hun er ph.d. fra Aarhus Universitet og arbejder i dag som selvstændig med formidling af forskning og med børn, som har problemer i deres dagtilbuds- og skoleliv.

– Vi kan godt grine af udtryk som: Lille Peter hænger i gardinerne, børnene er som en flok bavianer, eller at de kravler på væggen. Jo mere besvær, der er med børn, desto mere krible krable bliver de billeder, vi bruger om børnene. Men når vi bruger metaforer, er vi med til at plante billeder i hovedet på hinanden. Og de smitter, også når de kommer på skrift, siger Tine Basse Fisker.

Skriv hvad du søger