Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 12 / 2019

Kassen er tom i Haderslev næste år

Den økonomiske situation i Haderslev Kommune er alvorlig. De seneste beregninger viser, at kassen vil være mere end tom i 2020 og årene frem.
tekst Tom Ekeroth

Haderslev Kommune vil mangle næsten 32 millioner kroner i 2020 og hele 77 millioner kroner i 2022, hvis byrådet i Haderslev Kommune ikke foretager sig noget i forbindelse med dette års budgetlægning. Der er med andre ord brug for besparelser for at få kommunens kassebeholdning på fode igen.

–Set i lyset af den alvorlige økonomiske situation er det vores pligt som politikere at vise rettidig omhu. Derfor har vi allerede nu fået lavet et handlekatalog, der er en bruttoliste over mulige besparelsesforslag, som helt eller delvist kan tackle vores økonomiske udfordringer, siger borgmester H.P. Geil (V). 

Handlekataloget rummer 114 siders besparelsesmuligheder, men der er ikke noget, der er vedtaget endnu.

Skriv hvad du søger