– Min mor siger, at jeg har verdens største retfærdighedssans, siger Didde Lauritzen. Foto: Claus Thorsted / Ritzau Scanpix
– Min mor siger, at jeg har verdens største retfærdighedssans, siger Didde Lauritzen. Foto: Claus Thorsted / Ritzau Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 12 / 2019

Jeg blev ikke valgt, fordi jeg er borgmesterens datter

31-årige Didde Lauritzen blev i 2017 valgt ind for Socialdemokratiet i Sønderborg, hvor hendes far sidder som borgmester. Det har været en sejr for hende at kunne se sine egne erfaringer blive til politik, så hun slipper for fordommen om at stå i farens skygge.

For den unge socialdemokrat var vejen ind i politik en naturlig bevægelse over tid. Didde Lauritzen er vokset op i et politisk hjem, hvor far er borgmester i kommunen, og hvor man altid har snakket om samfundets udfordringer henover aftensmaden. Hvad enten det var været med reference til de pleje- og aflastningsbørn, der har været en del af opvæksten i Diddes barndomshjem, eller de mere generelle linjer i samfundet, så har politik fyldt meget.

Blå bog

  • 31 år gammel
  • I gang medspeciallægeuddannelsen
  • Pt. arbejder på H.C Andersens Børne og Unge hospital på OUH
  • Blev valgt ind i 2017 for Socialdemokratiet
  • Har en bonussøn på 7 år
  • Arbejder som frivillig i Red Barnet

I en alder af 14 år meldte hun sig ind i Socialdemokratiet, men først da hun blev læge og begyndte at arbejde på en børneafdeling, blev det presserende for hende at blande sig i lokalpolitikken med ønsket om at gøre noget anderledes. 

Skriv hvad du søger