Foto: Keld Navntoft / Ritzau Scanpix
Foto: Keld Navntoft / Ritzau Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 12 / 2019

Fredsslutning i Glostrup

Efter et år på sidelinjen er borgmesterpartiet Venstre i Glostrup inde i varmen igen i form af et nyt samarbejde med Socialdemokratiet. Det nye samarbejde giver formandsposter til Venstre, der til gengæld dropper klager til det kommunale tilsyn.

En ny flertalsgruppe – den tredje af slagsen siden valget i 2017 – har set dagens lys i Glostrup. Det er det store oppositionsparti Socialdemokratiet og borgmesterpartiet Venstre, der har fundet sammen i en samarbejdsaftale. 

Aftalen sikrer Venstre udvalgsformandsposter, som de mistede for et år siden, da en eksklusion flyttede flertallet fra blå til rød blok, der overtog magten i samtlige udvalg. Til gengæld dropper Venstre to Ankestyrelses-klager over den manøvre, som kostede partiet formandsposterne.

Den nye aftale kom til verden, efter lokalpolitikerne i Glostrup skulle kigge på skoleområdet. Her fandt Venstre og Socialdemokratiet sammen om en aftale og har siden udvidet aftalen til også at handle om kommunens økonomi og udvikling af bymidten i Glostrup. To punkter, som Venstre mistede indflydelsen på, da flertallet skiftede. 

Skriv hvad du søger