Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 11 / 2019

Stemmesluger snublende tæt på

Kristendemokraterne var meget tæt på at få et kredsmandat i Vestjyllands Storkreds. Der manglede kun omkring 190 stemmer. Den store fremgang på hjemmebanen kan man især takke Ringkøbing-Skjern Kommunes viceborgmester Kristian Andersen for. I Storkredsen fik KD 5,3 procent af stemmerne, og i Ringkøbing-Skjern kredsen hele 16,4 procent.

– Der er to tal, der fylder meget for mig i dag. Det er de 190 stemmer, vi manglede, og de godt 60.000 vælgere, der ønskede Kristendemokraterne i Folketinget igen. Jeg er klart ærgerlig over, at vi ikke kan veksle den opbakning til mandater på Christiansborg. Det føles som at have løbet en hel maraton, og så mangle de sidste par skridt til målstregen, siger Kristian Andersen dagen efter valget.

Valgkampen har vist, at der er en klangbund for partiets politik, men ifølge Kristian Andersen er det for tidligt at drage konklusioner på baggrund af valgresultatet.

Skriv hvad du søger