Gentoftes borgmester, Hans Toft (th.), udfordrer med sit vægterkorps grænsen mellem politiet og kommunens opgave. Foto: Thomas Kokholm
Gentoftes borgmester, Hans Toft (th.), udfordrer med sit vægterkorps grænsen mellem politiet og kommunens opgave. Foto: Thomas Kokholm
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 11 / 2019
FM19

Gentofte vil stoppe indbrudstyven

Gentofte Kommune er klar med et vægterkorps, der skal rykke ud, når indbrudstyvene hærger. Målet er at gøre Gentofte fri for tyveri.
tekst Rudi Holm

Et vægterkorps skal fremover være med til at øge trygheden i Gentofte Kommune. Det har byrådet besluttet efter et oplæg fra et såkaldt opgaveudvalg bestående af fem politikere og 10 borgere i kommunen.

Det er endnu ikke besluttet, om vægterne skal ansættes af kommunen, eller om ydelsen skal købes af et privat vagtfirma, oplyser Gentoftes borgmester, Hans Toft (K).

– Vi vil ikke længere sidde og se passivt på, at vi hele tiden topper landsstatistikkerne over tyverier. Vi mærker utrygheden hos vores borgere. Vi mærker, at de er vrede, og vi mærker, at de føler sig magtesløse over, at tyverierne bliver ved med at ske. Vi må konstatere, at politiet ikke afsætter de nødvendige ressourcer for at opfylde vores ambitionsniveau om at få sænket indbrudsstatistikkerne. Derfor har vi nu valgt en aktiv strategi under overskriften ”Gentofte fri for tyveri”, siger Hans Toft. 

Ubevæbnede

Skriv hvad du søger