Illustration: Gitte Skov
Illustration: Gitte Skov
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 11 / 2019

Amningen på spil

Ambulante fødsler er fint for de trygge, men der er eksempler på ambulante fødsler, som man ikke engang ville tillade i zoologisk have, mener sundhedsplejerske Dorte Fischer, når hun skal svare på spørgsmålet, hvad er en god fødsel?
tekst Sidsel Boye

Fødselsforberedelse

Fødselsforberedelse kan variere fra region til region og fra hospital til hospital.

Følgende er et eksempel fra Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive kommuner i Region Midtjylland:

  • Alle førstegangsfødende: Tre moduler à to timer (1. At føde 2. Det nyfødte barn 3. At blive en familie). Holdstørrelse: max. 10 par.
  • Familieiværksættertilbud til alle førstegangsforældre fordelt over 18 måneder med fem gange før og elleve gange efter fødslen. Et samarbejde mellem kommuner og region.
  • Tilbud vedrørende amning: Alle tilbydes ammesamtale i uge 35.
  • Øvrige tilbud: Rundvisning på fødeafdeling, café for tvillinge-gravide og tilbud til gravide med fødselsangst.

Ideelt set skal den nybagte mor først sendes hjem, når hun er klar til det. Sådan siger næstformanden i Fagligt selskab for sundhedsplejersker, Dorte Fischer, når hun bliver bedt om at indkredse, hvad hun opfatter som den gode fødsel.

– Både far og mor har altid været lidt usikre, når de har fået et barn, og selv om fødslen er gået godt, er det en kæmpe, kæmpe ting at stå med en lille bitte baby og få det til at fungere. For mange år siden, da man var indlagt tre-fem dage, var der tid til at få ro på og få etableret amningen, siger Dorte Fischer.

Skriv hvad du søger