Illustration: Gitte skov
Illustration: Gitte skov
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 10 / 2019

Kommuner lader embedsmænd klare håndtryksceremonien

Tilrettelæggelsen af de nye statsborgerskabsceremonier har fået bølgerne til at gå højt i flere kommunalbestyrelser. I Roskilde og to andre kommuner bliver opgaven overladt til embedsmænd.
tekst Rudi Holm

Kun lidt over hver tredje kommune har taget stilling til, hvordan den såkaldte grundlovsceremoni for nye statsborgere skal se ud, viser en rundspørge, som Danske Kommuner har foretaget. Fra efteråret skal landets kommuner ellers være vært for det arrangement, der byder landets nye statsborgere velkommen.

Det siger loven

  • Kommunerne skal to gange om året holde en grundlovsceremoni.
  • Kommunerne skal holde grundlovsceremonien under forhold, som sikrer en højtidelig ramme om tildelingen af dansk indfødsret.
  • Når ansøgeren har underskrevet en blanket skal en eller flere kommunale repræsentanter udveksle et håndtryk med ansøgeren ”uden handske håndflade mod håndflade for at højtideligholde og helt konkret markere det øjeblik i ansøgerens liv, hvor vedkommende bliver dansk statsborger”.
  • Kommunerne skal på en erklæring angive, om ansøgeren under ceremonien har underskrevet en blanket, og om ansøgeren efterfølgende har udvekslet håndtryk med kommunens repræsentant.

Kommunerne skal ifølge den nye indfødsretslov, der blev vedtaget i juni i fjor, mindst to gange om året holde den såkaldte grundlovsceremoni. En ceremoni der afsluttes med et håndtryk mellem den nye statsborger og den kommunale repræsentant. Bliver der ikke givet håndtryk, kan ansøgeren ikke få dansk statsborgerskab.

Skriv hvad du søger