Lars Wilms kom til en kommune, som ikke havde haft en lykkelig sammenlægning, men det endte godt, og han er stolt af sin kommune. Foto: Jacob Carlsen
Lars Wilms kom til en kommune, som ikke havde haft en lykkelig sammenlægning, men det endte godt, og han er stolt af sin kommune. Foto: Jacob Carlsen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 10 / 2019

En rigtig kommunaldirektør skal have prøvet en kommunesammenlægning

Lars Wilms vidste, at han var god til at samle, rydde op og vise vejen. Det var der i høj grad brug for i Egedal Kommune, hvor der var en syg kultur efter sammenlægningen. I slutningen af måneden forlader den 64-årige kommunaldirektør kommunen, som både fik ny samarbejdskultur, ny struktur og et smukt nyt rådhus.
tekst Tom Ekeroth

Lars Wilms var kommunaldirektør i Solrød, da strukturreformen ændrede det kommunal danmarkskort. Men i Solrød valgte byrådet at gå solo i 12. time.

– Så fik jeg den idé, at en rigtig kommunaldirektør skal have prøvet en kommunesammenlægning. Jeg kiggede mig om og fik øje på Egedal. Jeg vidste fra tidligere – selv om min jyske opvækst gør det svært for mig at sige det åbent – at jeg var god til at samle, rydde op og sige: ”Det er den vej, vi går”. Og det var der i den grad brug for, fortæller han om skiftet til Egedal. 

I dag er han stolt af sin kommune, men da han begyndte den 1. august i 2010, var der en ”syg kultur”.

Skriv hvad du søger