Risikoen for ulykker og trafikdrab øges, når lastbiler fra årsskiftet får lov til at køre 10 km/t hurtigere på landevejene, lyder det advarende fra både politiet og Rådet for Sikker Trafik. Foto: Tim Kildeborg Jensen / Ritzau Scanpix
Risikoen for ulykker og trafikdrab øges, når lastbiler fra årsskiftet får lov til at køre 10 km/t hurtigere på landevejene, lyder det advarende fra både politiet og Rådet for Sikker Trafik. Foto: Tim Kildeborg Jensen / Ritzau Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 09 / 2019

Ny lov kan føre til flere trafikdrab

Kommuner skal ifølge ny lov modvirke negative effekter af, at lastbiler fremover kan køre hurtigere på landeveje. Vi har ikke ressourcer til opgaven, lyder det fra kommunerne. Kritikere – deriblandt politiet – forudser en stigning i voldsomme trafikulykker.
tekst Rudi Holm

Flere og voldsommere trafikulykker kan blive resultatet af en ny lov, der giver lastbiler lov til at køre 10 km/t hurtigere på blandt andet kommunale landeveje. Det spår såvel Rigspolitiet som en lang række interesseorganisationer. Også i Vejdirektoratet er der bekymring for de trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser af den nye lov.

Loven, der træder i kraft 1. januar 2020, lægger et betydeligt ansvar for den fremtidige færdselssikkerhed over på landets 98 kommuner. Kommunerne får nemlig til opgave at modvirke eventuelle negative effekter. Det kan de gøre ved såkaldt nedskiltning, hvor hastighedsgrænsen sættes til 70 km/t, hvis det vurderes, at det ikke er forsvarligt at køre 80 km/t på en vejstrækning. 

Men det er en større opgave at foretage den vurdering, og den kan kommunerne få svært ved umiddelbart at løse. Det mener KTC, der er en organisation for topembedsmænd i den kommunaltekniske sektor.

Skriv hvad du søger