Foto: Nicolai Lorenzen
Foto: Nicolai Lorenzen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 09 / 2019

Hvornår har socialdirektøren sidst skiftet en ble?

Den nyudnævnte ledelsesambassadør i det offentlige, Dorthe Crüger, foreslår alle ledere, at de tager et praktikforløb ude blandt frontpersonalet mindst én gang om året. Og gerne som optakt til den tilbagevendende ledelsesuge.
tekst Sidsel Boye

Den tidligere sygehusdirektør Dorthe Crüger kan huske, at hun ikke gjorde en imponerende figur, da hun inviterede sig selv i praktik hos medarbejderne i hospitalskøkkenet. 

– Da praktikken var overstået, sagde medarbejderne, at jeg godt nok ikke var så dygtig til at lave forretter, men at det var dejligt, at jeg kom, fortæller Dorthe Crüger.

Erfaringen fra besøgene hos frontpersonalet har hun taget med som inspiration i sin nye opgave som ledelsesambassadør udpeget af staten, regionerne og KL i fællesskab. Veloplagt opfordrer hun alle ledere til at rive en dag eller to ud af kalenderen og gribe et hakkejern sammen med parkbetjenten eller skifte bleer sammen med pædagogerne i vuggestuen.

– Det er godt at komme ud og vise respekt for medarbejderne og blive klog på, hvad der virker og ikke virker hos dem, siger Dorthe Crüger.

En anden opfordring til ledere og topchefer går på, at de hver især tager et fysisk møde med en person, der har klaget over noget inden for deres ansvarsområde.

Blå bog

  • Dorthe Crüger, 53 år, uddannet læge, ph.d. om fosterundersøgelse. 
  • Hun er landets første ledelsesambassadør udnævnt for et år. Honorar: 8.340 kroner om måneden. Indtil november var hun administrerende sygehusdirektør på Sygehus Lillebælt. Tidligere medlem af Ledelseskommissionen. 
  • Privat er hun netop rykket med sin mand fra Horsens til Dragør for at søge nye udfordringer. To af parrets fire børn er i København. De to andre er i henholdsvis USA og Indien.

– Det er godt at tage en kop kaffe. Ikke for at forsvare sig selv, men for at mærke efter og blive klogere og bruge borgerne som spejl. Min erfaring er, at klager er guld. Man bliver berørt, og man lærer så meget af det, og på den måde glemmer man ikke, hvorfor man er der, hvor man er, siger Dorthe Crüger.

Hun håber, at rigtig mange ledere vil have modet til at følge hendes opfordring, og at deres forskellige oplevelser kan være med til at sætte præg på den årligt tilbagevendende offentlige ledelsesuge, som finder sted i uge 44 og er en begivenhed, som ledelsesambassadøren skal være frontløber på.

Hun får et år som ambassadør, hvor hun får friheden til at sætte en ledelsesdagsorden på sin måde, og det år har hun allerede givet overskriften: ”Sæt borgerne først”. Ikke så overraskende er det også hovedkonklusionen i ledelseskommissionens arbejde, som Dorthe Crüger selv har været en del af.

LÆS OGSÅ Kødgryderne giver livsglæde
FOR ABONNENTER

– Der er talt meget om at sætte borgeren først i stort og småt, men det er få, der får det udlevet på ledelsesniveau. Når vi holder møder, er det økonomien, der er øverst på dagsordenen. Vi taler ikke først om borgerne, og om de er glade for vores service, og hvad vi kan lære af klagerne. Nogle steder ved hospitaler og regionsgårde står der reserveret til direktører og ledere på parkeringspladsen, men sætter man så borgerne først? Og når der er toiletter forbeholdt personale, er signalet så, at borgerne og gæsterne nok er beskidte og ulækre. Det er måske småting, men det er også symboler, siger Dorthe Crüger. 

Ressourcer nok

Hun synes, at Ledelseskommissionen har været med til at sætte en nødvendig dagsorden.

– Vi har ikke haft nok forståelse for, hvor vigtig ledelse er i forhold til at skabe resultater. Hele public-management bølgen har talt om effektivisering og gjort det offentlige til en megafabrik med samlebånd, der bare skulle køre effektivt. Men i virkeligheden er det offentlige en stor servicevirksomhed, hvor borgerne skal føle sig godt behandlet, og hvor det ikke er regler, rettigheder men tillid og behov, det handler om. Den virksomhed kræver en værdibaseret tilgang, og skal den være synlig, kræver det ledelse. 

Hun har selv været leder under PM-bølgen, men for hende hænger effektivitet sammen med hensynet til patienten.

– Effektivitet er midlet til målet, og når vi skal fokusere på ventetider, er det for, at patienterne ikke skal gå og blive bange i ventetiden, siger hun.

Og Dorthe Crüger tror ikke på, at der er mangel på ressourcer over alt i det offentlige. Hun mener derimod, at en del ressourcer bruges forkert.

– Jeg oplever som patient og som borger meget spild og mange om- og rundture, og der er brug for at gentænke det, man gør. Medarbejderne kan være utroligt dygtige, men hvorfor skal jeg tale med syv og ikke kun én medarbejder? Nu kender jeg mest til sygehuse, og der er så meget overbehandling og meget behandling, som vi har glemt at spørge, om patienterne vil have. De fleste forstår ikke det, vi tilbyder, og så kan det ende med overbehandling.  

Indignation

Dorthe Crügers egen vej ind i ledelse var indignation. Hun syntes ikke, at patienterne, der kom i hendes afdeling, blev behandlet på den rigtige måde.

LÆS OGSÅ Gå ad frivillighedens vej mod fuldtid
FOR ABONNENTER

– Jeg synes, nogle ventede for længe. Mange var ikke blevet lyttet til, og kvaliteten af de undersøgelser, de havde fået lavet, var for ringe. Så i stedet for at håbe på, at andre ville gøre noget ved det, besluttede jeg mig for selv at gå ledelsesvejen, og jeg var heldig at få et cheflægejob på regionssygehuset i Horsens.

Som sygehusleder har hendes sigte været at sætte patienten i centrum, og det var de resultater, der i 2015 betød, at hun fik prisen som Årets Leder.

– Jeg var nomineret som én af fem og var meget beæret. Jeg var overbevist om, at det ikke blev mig, der fik hæderen, fordi de andre var dygtige folk. Men jeg vandt afstemningen og var til fin prisoverrækkelse på Tivoli Hotel.

Ledelsesprisen betød, at hun blev inviteret til udlandet for at fortælle om sine erfaringer, og en udenlandsk kollega spurgte, om hun ikke havde haft travlt med at komme rundt på alle de øvrige danske hospitaler for at dele sine erfaringer. 

Mormor-stil

Men nej. Faktisk var det kun udlandet, der ringede efter hende.

– Jeg blev ringet op fra Norge her til morgen, fordi de synes, vi laver nogle spændende ting i Danmark, og vi synes også, at det er spændende det, de laver. Men vi er enormt dårlige til at anerkende og lære af hinanden indenfor vort eget lille land. Det er måske meget menneskeligt. Vi er bedre til at finde fem fejl i stedet for tre fantastiske ting, siger Dorthe Crüger.

Personligt trives hun bedst med flade hierarkier, og hun fremhæver kulturen fra sit første lederjob i det gamle Vejle Amt for stor tillid og meget konsensusenergi.

– Jeg er opdraget på Samsø, og min rollemodel er min mormor, som sagde, at man skulle yde, før man kunne nyde, tage til sidst, sætte sig på den dårlige stol og hele tiden hjælpe de andre. Som leder skal man se sig selv som hjælper og ikke som den, der sidder for bordenden og har svar på alting. Faktisk behøver man næsten ikke sidde med ved bordet, bare man sikrer sig, at de rigtige sidder ved siden af hinanden, at de har kaffe i koppen, og der ikke er ufred, siger hun.

LÆS OGSÅ Odsherreds korte arbejdsuge giver overskud
FOR ABONNENTER

Foto: Nicolai Lorenzen

Ledelsesambassadør Dorthe Crüger er klar til nye eventyr. Hun stoppede som sygehusdirektør, da hun kunne mærke, at hendes organisation ikke længere havde brug for hende, og at hun havde nået de resultater, hun havde sat sig for.

Det kan lyde som en provokation, når hun siger, at hendes ledelsesgrundlag er sund fornuft og ikke ledelsesbøger.

– Da jeg blev medlem af Ledelseskommissionen, lå der seks kilo ledelseslitteratur til mig på posthuset, og da var jeg nødt til at sige, at jeg aldrig ville komme igennem alle de bøger, for det er ikke mig. Jeg er praktiker og mærker efter i maven. Og man kan godt mærke, om der er god energi, og om folk har det godt. Man kan ikke noget som leder, hvis folk ikke er med.

Hun ser et behov for at arbejde meget fokuseret på at finde morgendagens ledere til det offentlige.

– Det gør vi ved at spotte talenter og se, hvem der har en særlig evne til at få gode ideer og følgeskab. De skal klædes på. Ikke med master og diplom, men ved at træne dem og ved at lade dem være sammen med andre faggrupper end deres egen. Og så skal vi lade være med at gøre ledelse mere højtravende, end det er. Hvis man kan det med at få mennesker til at udrette noget sammen, så kan man hen ad vejen blive klædt på til at tage den svære samtale og andre specifikke ting. Men pas på ikke at gøre ledelse for akademisk. Nogle bliver inspireret af en tyk bog, andre falder i søvn og tror ikke, at de er gode nok. Men tykke bøger er for dem, der gerne vil. De er ikke nødvendige for at blive en god leder. sib@kl.dk

Emneord
Job & Ledelse

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Hvornår har socialdirektøren sidst skiftet en ble? Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger