Illustration: Barbara Clemmensen
Illustration: Barbara Clemmensen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 8 / 2019

Vild med vartegn

Kommuner og bygherrer er vilde med højhuse i vartegns-kategorien. Man skal til Dubai eller Moskva for at finde deres lige. Problemet er, at man risikerer at ende i provinsielle banaliteter, når alle prøver at ligne Manhattan, mener professor Martin Zerlang.

”Ved jorden at blive, det tjener os bedst”. Sådan lyder det i en gammel sang, der beskriver den danske nationalkarakter. Men sådan er det åbenbart ikke mere. Rundt omkring i landet skyder vilde højhusprojekter op. 53 i alt har arkitekternes fagblad Arkitekten listet op i deres ”Højhusbarometer”. Nogle er bygget, nogle er på tegnebrættet, mens andre er godkendt med lokalplan og det hele. København tegner sig for en stor del, men også på havnen i Aarhus, Aalborg og Esbjerg er der planer. Mindre byer som Kolding, Silkeborg, Randers med flere er også med på trenden.

Martin Zerlang, professor på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, har beskæftiget sig med arkitektur og byrum, og han er kritisk overfor den nye trend.

– Det, der er lidt pudsigt, er, at det kan ende med at blive den helt store banalitet, fordi alle gør det samme. Det, der for eksempel er særkendet for et byrum som Københavns, det er de lave huse på fem til seks etager. Forestillingen om, at alle byer skal have et Manhattan, er en fiks ide, men den er i virkeligheden ikke særlig fiks, siger Martin Zerlang og tilføjer:

Skriv hvad du søger