Foto: Lars Horn
Foto: Lars Horn
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 07 / 2019

Jeg troede bare, vi skulle have en fredagsøl

Umiddelbart kan det jo lyde meget nemt at overtage borgmesterposten i Frederiksberg Kommune, der har landets mest tilfredse borgere. Men nøglerne til den konservative højborg er tunge, og den 31-årige Simon Aggesen (K) tager ikke let på opgaven.

Den unge formand for Kultur- og fritidsudvalget skulle egentlig bare åbne en kunstudstilling i Møstings Hus - et af den kulturglade kommunes museer - den fredag eftermiddag for snart en måned siden. Da den daværende borgmester Jørgen Glenthøj (K) ringede og spurgte, om de kunne mødes bagefter, vidste Simon Aggesen slet ikke, hvad der var i vente.

– Jeg tænkte noget i stil med en fredagsøl, hvor vi skulle vende et par ting. Det var egentlig min forventning, at vi bare skulle mødes i byen til den øl. Men Jørgen insisterede på, at jeg skulle komme forbi borgmesterkontoret først, så kunne vi tage øllen bagefter, fortæller Simon Aggesen.

På borgmesterkontoret fortalte Jørgen Glenthøj, at han havde tænkt sig at træde tilbage, og at han havde tænkt sig at pege på Simon Aggesen som sin efterfølger, hvis han altså var indforstået. Det var han.

Skriv hvad du søger